alder og kontakt

brevkassespørgsmål

alder og kontakt

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 12 år 10 måneder siden

Hej, I min skoles SFO arbejder en virkelig sød dreng :) han er 18. Da jeg første gang så ham synes jeg bare at han var lækker men nu kan jeg ikke få ham ud af hovedet. der er ikke en dårlig ting jeg kan sige om ham, kun 100 gode. jeg tænker på ham konstant og kigger på hans billeder hele tiden. Jeg ved godt at der er stor alders forskel men jeg er meget moden af min alder og dem jeg normalt har noget med er 3-4 år ældre end mig. Jeg går på en meget lille skole så jeg ser ham ret ofte hvilket jeg er virkelig glad for. Desværre er den følelse i mig som først var god, ved at vende sig om og blive dårlig, fordi jeg ved at jeg aldrig ville have en chance hos ham eller det tror jeg ikke. jeg vil meget gerne vide hvad i synes at jeg skal gøre. jeg kan ikke gi' op fordi jeg er virkelig forelsket i ham, så vil meget gerne have råd til hvordan jeg kan få kontakt til ham. men jeg er bange for at han vil synes at jeg bare er en lille pige. håber at i har nogen gode råd til mig:) tak! :)

Svar: 

Hej med dig forelskede pige

Jeg kan godt læse på det du skriver, at du er glad og forelsket i ham, og jeg kan godt forstå hvorfor du syntes du mangler nogle råd til hvad du skal gøre, fordi han er ældre, og arbejder i din SFO.

Det er helt normalt at piger i din alder falder for drenge der er nogle år ældre, måske fordi drengene på ens egen alder, tit virker lidt umodne. Det er også meget normalt i din alder, både for drenge og piger, at forelsker sig i ens lærer, pædagog eller f.eks. en medhjælper i SFO`en. Måske fordi man ser lidt op til dem, eller synes de er meget modne og interessante.

Jeg tror at aldersforskellen betyder rigtig meget for et forhold, i jeres alder. I er nemlig to forskellige steder i livet, og det kan godt være rigtig svært at blive glade sammen, når i ikke er det samme sted. Tit vil forelskelsen forsvinder hurtigt igen, fordi man er så forskellige fra hinanden.

Jeg vil derfor også fortælle lidt om, at drenge på 18 år måske har nogle helt andre forventninger, til hvad det at være kærester skal fører til. De søger måske en de kan flytte sammen med eller en de kan have et seksuelt forhold med.

Udover de ting syntes jeg, det er vigtigt at jeg skriver til dig om hvordan loven er. Da han kan straffes med fængselsstraf, ved at have seksuel kontakt med en der er under 15 år. Og da han arbejder i din SFO, er der en lov der gør at han kan straffes, hvis det er med en under 18 år.

Kan godt forstå hvis du syntes det er uretfærdigt hvad jeg skriver, især nu når du er forelsket i ham. Men lovene er lavet for at beskytte børn og unge fra at blive udnyttet og misbrugt af voksne personer. Så de er lavet for at passe på dig.

Men jeg håber du finder en anden dreng på omkring din egen alder, som er lige så sød og lækker. Dejlige drenge i din alder findes heldigvis også:)

Håber du kan bruge svaret

med venlig hilsen Paw

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program