2 år og overraskelse

brevkassespørgsmål

2 år og overraskelse

brevkassespørgsmål af
Anonym
18 år
Oprettet 10 år 11 måneder siden

Hej! jeg er 18 år gammel og har om en månedeS tid været sammen med min forlovede i 2 år. Jeg plejer at give hende noget helt specielt og personligt fordi det plejer at give pote, men er lost nu! Hvad kan jeg overraske hende med så hun stadig kan se at jeg brænder for at gøre hende lykkelig?

Venligst Aarhus knægten

Svar: 

Hejsa!

Først og fremmest synes jeg, det er rigtig dejligt, at du har lyst til at give din kæreste noget specielt og personligt, som hun bliver glad for, og at du brænder for at gøre hende lykkelig.

Nu ved jeg ikke, hvad du før har givet hende, og jeg ved heller ikke hvilken type din kæreste er, og hvad der ville gøre hende glad, men en god ide til personlige gaver kan for eksempel være oplevelser - en oplevelse I kan dele sammen. For eksempel en tur ud at spise, eller en tur i biografen eller billetter til en koncert, eller et stand-up show eller noget i den stil. På den måde bliver det rigtig personligt, fordi I er sammen om det.

En ide kunne også være at tage til en fotograf og få taget et billede af jer to sammen.

Og så kan man jo altid, ud over gaven, give hende et kort, hvor du har skrevet, hvor meget hun betyder for dig osv. Så ved hun ihvertfald også, at du er glad for hende, og det betyder rigtig meget for mange piger at få sådan nogle små påmindelser.

Jeg sender dig lige et par links, hvor du også kan kigge og få lidt inspiration til en god gave-ide.

tildigframig.dk

oplevelsesgaver.dk

romantiskegaver.dk

Jeg håber, du kan bruge mit svar.

Mange hilsner fra Janni

Janni har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program