øvvv!!!

brevkassespørgsmål

øvvv!!!

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 13 år 2 måneder siden

hej.. jeg er en bøsse. siger de andre i min klasse, bare fordi jeg ikke har haft sex. og det har alle i min klasse. hvad skal jeg gøre :'(

Svar: 

Hej med dig.

Jeg kan godt forstå, du bliver rigtig ked af at høre, at du er bøsse, bare fordi du ikke har haft sex endnu.

Først vil jeg gerne sige, at det er helt normalt at man ikke har haft sex når man er 14 år. Der er ikke særlig mange, som har prøvet at have sex i din alder.

Jeg tænker, at mange i din klasse garanteret siger de har haft sex, selvom de ikke har det. Jeg synes i hvert fald at det lyder ret usandsynligt at alle i din klasse har prøvet det. Det er der normalt ikke ret mange der har i den alder. Hvis du har en opfattelse af at alle har sex, så er det garanteret fordi nogen ikke tør sige, at de faktisk heller ikke har haft sex.

Jeg kan sagtens forestille mig, at det ikke må være særlig fedt at blive kaldt bøsse, bare fordi man ikke har haft sex. Det er svært for mig at sige, hvad du helt præcis kan gøre ved det, men jeg synes du skal få snakket med din lærer, fordi jeg synes ikke det er okay, at de kalder dig bøsse. Og så vil jeg gerne sige til dig, at det altså er helt normalt ikke at du ikke haft haft sex endnu. Selvom det kan være svært, så synes jeg bare du skal være stolt af, at du rent faktisk fortæller sandheden. Det er stærkt.

De bedste hilsner

Sine

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program