Inden du selv stiller et spørgsmål

 

Tandlægebrevkassen svarer kun på udvalgte spørgsmål

OBS: Tandlægebrevkassen modtager så mange spørgsmål, at vi ikke kan give alle svar. Du kan derfor ikke være sikker på at få svar, hvis du stiller et spørgsmål til tandlægen. 

For at så mange som muligt alligevel kan få hjælp, har vi fundet frem til de spørgsmål vi oftest modtager omkring tænder, og samlet dem i en oversigt, som du kan finde her

Tandkød følelsesløst og tænder

brevkassespørgsmål

Tandkød følelsesløst og tænder

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 12 år 6 måneder siden

Hej Niels! Jeg er en pige på 17 år, der er kommet til skade med tandkødet (måske også tænderne), efter at have været ude og dyrke sport. Jeg fik en albue direkte på mine fortænder, hvor jeg i forvejen har haft fået slået min ene fortand lidt løs. Mine tænder sidder som de plejer, men tandkødet er ømt. Hvad skal jeg gøre?

Svar: 

Hej Pige 17 år

Tak for dit spørgsmål.

Jeg læser dit spørgsmål sådan, at du ikke har været udsat for en alvorlig skade. Mit svar er:

Tandkød er det væv i kroppen, der har flest blodårer. Så det heler utrolig hurtigt. Du hverken kan eller skal gøre noget specielt for at hjælpe det - andet end at få gang i tandbørstningen så hurtigt, som du kan komme til det. Hvis det gør ondt i tandkødet, så børst forsigtigt. Du bør være igang med normal tandbørstning i løbet af nogle dage.

Med hensyn til tanden, så risikerer du både at nerven inde midt i tanden har taget skade og at der kan være sket skade på roden også. Jeg vil helt klart anbefale dig at tage forbi din tandlæge og få ham eller hende til at se på skaden. Det normale vil være at få taget et røntgenbillede for at se om roden er OK. Du kan også lettere få at vide, om der er noget du bør gøre eller lade være med at gøre.

Formentlig vil din tandlæge anbefale dig at anmelde skaden til din forsikring. Det handler om, at hvis der senere sker noget med din tand, som du gerne vil have behanlet, så dækker forsikringen ihvertfald den første behandling.

Held og lykke med skaderne.

Niels Hansen, tandlæge

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program