Inden du selv stiller et spørgsmål

 

Tandlægebrevkassen svarer kun på udvalgte spørgsmål

OBS: Tandlægebrevkassen modtager så mange spørgsmål, at vi ikke kan give alle svar. Du kan derfor ikke være sikker på at få svar, hvis du stiller et spørgsmål til tandlægen. 

For at så mange som muligt alligevel kan få hjælp, har vi fundet frem til de spørgsmål vi oftest modtager omkring tænder, og samlet dem i en oversigt, som du kan finde her

spørgsmål

brevkassespørgsmål

spørgsmål

brevkassespørgsmål af
EMILIE
18 år
Oprettet 8 år 1 uge siden

Hej. 

JEG HAR ET SPØRGSMÅL JEG HAR FÅET EN BLIST INDEN I MUNDEN SOM HAR VÆRET DER OVER EN MÅNED - HVAD KAN JEG GØRE FOR AT FÅ DEN VÆK? HAR ALDRIG HAFT DET FØR, KAN DET SKYLDES AF JEG KASTER OP BEGRUND AF MIN ANOREKSI? AT JEG HAR FÅET EN. 

HÅBER DU KAN HJÆLPE

- EMILIE.

Svar: 

Hej Emilie

Tak for dit spørgsmål, det må være generende med et sår, der ikke forsvinder.

Jeg tænker, at hvis såret har været der en måned, så er det ikke en blist. De varer normalt kun ca. 14 dage. Der er selvfølgelig muligheden af, at der har været to i træk så tæt på hinanden, at du mærker det som den samme. Men jeg ved ikke hvor sandsynligt det er.

Jeg har ikke hørt om, at der kan være sammenhæng mellem opkastninger og blister i munden. Det betyder jo ikke, at der ikke kan være det. Blister kommer i forbindelse med, at kroppens immumforsvar har travlt med noget andet - for eksempel forkølelse - og at kroppen altså er lidt presset. Det er den jo også, når du har en spiseforstyrrelse. Så jeg vil ikke udelukke, at der kan være sammenhæng med din spiseforstyrrelse.

Jeg vil klart råde dig til at gå til tandlæge og få set på såret. Jeg tænker, at du bør spille med åbne kort - altså fortælle tandlægen om din spiseforstyrrelse. Spørg om det samme du har spurgt mig om. Tandlæger har tavshedspligt ligesom læger. Jeg kan desværre ikke svare sikkert på dit spørgsmål uden at have mulighed for at se dig i munden - så derfor er den rigtige at spørge din tandlæge.

Jeg at du får hjælp med din anoreksi. Husk at du kan chatte og skrive med medarbejdere i Cyberhus.

Held og lykke med at finde ud af, om du har en blist.

Niels Hansen, tandlæge

 

 

nielshansens billede
Niels fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program