Inden du selv stiller et spørgsmål

 

Tandlægebrevkassen svarer kun på udvalgte spørgsmål

OBS: Tandlægebrevkassen modtager så mange spørgsmål, at vi ikke kan give alle svar. Du kan derfor ikke være sikker på at få svar, hvis du stiller et spørgsmål til tandlægen. 

For at så mange som muligt alligevel kan få hjælp, har vi fundet frem til de spørgsmål vi oftest modtager omkring tænder, og samlet dem i en oversigt, som du kan finde her

Lille mund

brevkassespørgsmål

Lille mund

brevkassespørgsmål af
Anonym
18 år
Oprettet 8 år 11 måneder siden

Hej

jeg oplever, at min mund er mindre end gennemsnittet, og at dette giver mig problemer i det daglige. Samtidig oplever jeg, at jeg ubevidst tygger hårdt sammen mens jeg sover, og mistænker måske dette for at være skyld i det. 

Skal jeg søge læge, eller tandlæge?

Svar: 

Hej dreng 18 år

Tak for dit spørgsmål.

Du skriver at din mund er mindre end gennemsnittet, og at det giver dig problemer i det daglige. Du skriver ikke noget om hvilke problemer, det giver. Og tænker du, at der er sammenhæng mellem størrelsen af din mund og det, at du tygger hårdt sammen, mens du sover.

Jeg ville ønske, at du var til tandlæge hos mig, for så kunne jeg spørge dig om nogle flere ting. Men det kan jeg jo desværre ikke i brevkassen her. Jeg tænker følgende:

Det sidste du skriver om, det med at tygge hårdt sammen, når du sover, det er jo noget, der foregår mens du sover. Noget kroppen gør af sig selv - og som du ikke kan styre. Min viden om dette er, at det handler om at din krop hober muskelspændinger op. Og at din kropp derfor spænder, når du sover. Tandlæger troede tidligere, at det var tegn på, at tændernes bid ikke passede godt. Det ved man nu, det ikke er. Det handler mere om din krops måde at reagere på. Og måske om at du ikke sover så dybt, at din krop slapper helt af.

Dette er normalt koblet til stress, problemer i livet (forældre, kæreste, mobning), sorg - eller kan bare være den måde din krop håndterer verden på. Det kan også handle om dine motionsvaner (eller manglende samme), hvordan du sidder på en stol i skolen og hjemme, tyggegummitygning og meget, meget andet. For kæberne og tænderne kan det betyde, at du oplever smerter fra tænder eller kæber - typisk om morgenen, når du står op - hovedpine ofte eller daglig ømhed i musklerne i kæberne, nakken eller skuldrene. Knækken fra kæberne kan også forekomme.

Jeg har derimod aldrig hørt om en sammenhæng mellem tandpres / tandskæren og en lille mund.

Jeg tænker, at jeg vil foreslå dig at starte med at spørge din tandlæge om dette. Og hvis du ikke kan få et svar, du kan bruge så prøv en fysioterapeut eller en kiropraktor (måske er du også spændt i dine rygmuskler, men har bare ikke opdaget det endnu).

Held og lykke med at finde ud af det.

Niels Hansen, tandlæge

 

nielshansens billede
Niels fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program