Inden du selv stiller et spørgsmål

 

Tandlægebrevkassen svarer kun på udvalgte spørgsmål

OBS: Tandlægebrevkassen modtager så mange spørgsmål, at vi ikke kan give alle svar. Du kan derfor ikke være sikker på at få svar, hvis du stiller et spørgsmål til tandlægen. 

For at så mange som muligt alligevel kan få hjælp, har vi fundet frem til de spørgsmål vi oftest modtager omkring tænder, og samlet dem i en oversigt, som du kan finde her

Knapper limet fast på tænderne.

brevkassespørgsmål

Knapper limet fast på tænderne.

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 9 år 3 måneder siden

Jeg har knapper limet fast på mine tænder, så jeg kan sætte elastikker i og få fikset mit bid. Da jeg snart er færdig med behandlingen, ser jeg yderst meget frem til, at få disse knapper af, af personlige årsager. Jeg vil bare gerne vide hvordan man faktisk får sådanne knapper af tænderne?

Svar: 

Hej dreng 16 år.

Tak for dit spørgsmål, jeg kan godt forstå, du tænker over dette.

Svaret er enkelt: jeg plejer at tage ved knappen med en lille tang. Når man giver knappen et lille vrid, går den løs. Og så skal man eventuelt lige pudse lidt med en pudsemaskine, hvis der sidder lidt lim tilbage på tanden. Hvis tanden er øm, kan det godt gøre lidt ondt. Normalt siger børn og unge, at det ikke gør ondt.

Spørg din tandlæge om det, fortæl hvis du er nervøs for det - og bed ham/hende om at være forsigtig.

Held og lykke med at få dem af.

Niels Hansen, tandlæge

nielshansens billede
Niels fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program