Inden du selv stiller et spørgsmål

 

Tandlægebrevkassen svarer kun på udvalgte spørgsmål

OBS: Tandlægebrevkassen modtager så mange spørgsmål, at vi ikke kan give alle svar. Du kan derfor ikke være sikker på at få svar, hvis du stiller et spørgsmål til tandlægen. 

For at så mange som muligt alligevel kan få hjælp, har vi fundet frem til de spørgsmål vi oftest modtager omkring tænder, og samlet dem i en oversigt, som du kan finde her

Hvad skal jeg gøre?

brevkassespørgsmål

Hvad skal jeg gøre?

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 8 år 1 uge siden

Jeg har togskinner på ligenu og skal snart have en bøjle der kaldes herbest og jeg vil ikke have den ved jeg ikke kan klare det og derfor tænker jeg at stoppe min behandling men jeg har pænt skæve tænder og er bange for de vil rette sig tilbage som før hvis jeg stopper min behandling 

Hvad skal jeg gøre?

Svar: 

Hej pige 13

Tak for dine spørgsmål om bøjler og skæve tænder.

Jeg tænker, at det du skal gøre er at finde ud af, hvad du vil. Forstået på den måde, at hvis det vigtigste for dig er at slippe for Herbst'en, så må du sige det til tandlægen - og dine forældre - og holde fast i at det vil du ikke. Og så kan det være, at din tandbehandling dermed er slut. Og så kan det være, at dine tænder flytter sig en del tilbage igen og at du dermed har spildt en del tid med at have bøjler på.

Hvis det vigtigste for dig er at få rettet tænderne færdige, så må du på tage en samtale med din tandlæge om behandlingen - og så kan det være at du må finde dig i en Herbst.

Det svære kan være at finde ud af, hvad du helst vil. Og også at acceptere, at der vil være noget, du er træt af, uanset hvilken løsning du vælger.

Derfor vil jeg foreslå dig at starte med at finde ud af, hvad du vil. Book en samtale med dine forældre, med gode venner eller veninder eller hvem du snakker godt med og tænker kan hjælpe dig. Find ud af, om du kender nogen, der har haft herbst på. Spørg, hvordan det var. Måske var det anderledes, end du forestillede dig. Skriv dine spørgsmål og bekymringer og hvad du gerne vil (med hensyn til tænderne) ned på et stykke papir. Du er 13 år, det vil sige, at du er nødt til at snakke med dine forældre. Og for eksempel finde ud af, om de vil acceptere, hvis du afbryder din bøjlebehandling. De kan ikke tvinge dig til at fortsætte, men de kan blive ret vrede på dig, hvis de er uenige med dig. Så du er nødt til at finde ud af sammen med dem, hvad der er OK og hvad der ikke er OK.

Og så er det tid til at booke en tid hos bøjletandlægen til en samtale. Tag forældre eller venner med og papiret med spørgsmålene. Fortæl tandlægen, hvordan du har det med Herbst'en og med skæve tænder og bed tandlægen forklare dig og dine forældre, om der er andre muligheder for at få rettet dine tænder færdige og hvad der sker, hvis du afbryder behandlingen. Det er ikke sikkert, at du kan få helt klare svar på dine spørgsmål. Du skal have dine forældre med for at de også kan stille sørgsmål og høre svarene - og for at I bagefter kan snakke tingene igennem hjemme. Bed til slut tandlægen om betænkningstid og gå hjem og snak videre med forældre, venner og dig selv.

Det er kun dig selv, der kan vide, hvad du vil eller ikke vil. Og det er også dig, der må leve med konsekvenserne af, hvad du vil eller ikke vil. Altså skæve tænder, hvis du afbryder din bøjlebehandling. Eller bøjler i lang tid, hvis det vigtigste er at få rettet dine tænder færdigt. Trylleri findes kun i eventyrerne...

Held og lykke med at finde ud af det.

Niels Hansen, tandlæge

 

 

 

nielshansens billede
Niels fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program