Inden du selv stiller et spørgsmål

 

Tandlægebrevkassen svarer kun på udvalgte spørgsmål

OBS: Tandlægebrevkassen modtager så mange spørgsmål, at vi ikke kan give alle svar. Du kan derfor ikke være sikker på at få svar, hvis du stiller et spørgsmål til tandlægen. 

For at så mange som muligt alligevel kan få hjælp, har vi fundet frem til de spørgsmål vi oftest modtager omkring tænder, og samlet dem i en oversigt, som du kan finde her

Bøjle

brevkassespørgsmål

Bøjle

brevkassespørgsmål af
Anonym
11 år
Oprettet 15 år 1 måned siden

Hej Cyberhus Jeg har haft et hul i tanden en gang og har fået rygget 2 tænder ud ialt. Der er en tand som er på vej ned oven i en tand og jeg regner med at få rygget den ud ellers så skal jeg selv rokke den ud. Jeg er bare bange for om jeg skulle få en bøjle på tænderne og jeg har set elever på min skole som har bøjle på og jeg kan ikke lide de der bøjler. Jeg synes de er grimme. Jeg regner ikke med at jeg skal have bøjle på engang, men engang i mellem tænker jeg på om jeg en dag skal have bøjle på. Er der en eller anden måde sådan man ikke får bøjle på? Mvh. Dreng 11 år

Svar: 

Hej dreng 11 år

Tak for spørgsmålet om bøjle! Og heldigvis kan jeg give dig et helt klart svar: Det er frivilligt at få bøjle på tænderne. Så hvis du ikke vil have bøjle, har du og dine forældre ret til at sige nej. (Nej tak, hvis du er høflig).
 
Det kan godt være, at din tandlæge synes, det vil være en god ide. Tandlæger skal se efter, om børns tænder og bid og mund fungerer, som det skal. Og hvis der er noget, der ikke fungerer, skal din tandlæge tilbyde dig behandling – og det gælder også en bøjle. Men det er dig og dine forældre, der bestemmer, om I vil tage imod tilbuddet.
 
Og bare for at du kan føle dig helt tryg: En bøjle er ikke noget, man ”lige” kan sætte på dine tænder en dag, du er hos tandlægen. Det kræver en masse forberedelse.
 
Med hensyn til din tand, som er på vej ned i en mælketand: det er en rigtig god idé at rokke mælketanden ud. Ellers risikerer du at den nye tand vokser skævt.
 
Men tag hen og snak med din tandlæge om det.
 
Niels Hansen
Tandlæge

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program