Inden du selv stiller et spørgsmål

 

Tandlægebrevkassen svarer kun på udvalgte spørgsmål

OBS: Tandlægebrevkassen modtager så mange spørgsmål, at vi ikke kan give alle svar. Du kan derfor ikke være sikker på at få svar, hvis du stiller et spørgsmål til tandlægen. 

For at så mange som muligt alligevel kan få hjælp, har vi fundet frem til de spørgsmål vi oftest modtager omkring tænder, og samlet dem i en oversigt, som du kan finde her

Usundt for mere end tænder?

brevkassespørgsmål

Usundt for mere end tænder?

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 12 år 10 måneder siden

Halløjsa! Jeg ved jo godt at sodavand, chips og alt det gøgl er usundt for tænderne og maven, men kan man godt sige at det som der er usundt for tænderne sikkert også er det der giver bumser og sådan? :)

Svar: 

Hej dreng 15 år

Tak for dit spørgsmål, som jeg godt kan lide, men som jeg også må konstatere ligger lidt udenfor mit fagområde. Men derfor kan jeg jo godt give dig et svar...

Det minder mig lidt om en sige, jeg husker fra mit barndomshjem: "Alt hvad jeg kan lide er enten ulovligt, umoralsk eller fedende".

Men til dit spørgsmål: det korte svar er "nej". Jeg mener ikke man kan sige, at alt det, som er usundt for tænderne også giver bumser og sådant.

Jeg tænker, at på den ene side er dine tænder (og tandkødet og kæberne tænderne sidder fast i) beregnet til at spise / drikke stort set alt. Og kan tåle at spise / drikke stort set alt. Så længe du spiser mange forskellige ting, så holder det faktisk.

Og det samme gælder vel det med bumserne og sådant. Hvis du kører sodavand og chips ind konstant, så går det galt med bumserne og med andre aspekter. Hvis du af og til drikker sodavand og spiser chips, er der intet problem.

I min familie spurgte min datter konstant og vedvarende om det, vi fik til aftensmad var sundt. Og blev indimellem meget frustreret over at få svaret "det kommer an på". Lasagne er godt, men ikke hver dag. Gulerødder er gode, men man kan ikke leve af gulerødder alene.

Du kan ikke leve uden at spise salt (NaCl) og samtidig kan du dø af det, hvis du spiser for meget på een gang.

Så mit svar til dig er, at det handler mere om, hvordan du bruger eller misbruger bestemte slags mad og drikke, end det handler om, at bestemte ting altid kan karakteriseres som "sunde" eller "usunde".

God fornøjelse med at fordøje svaret.

Niels Hansen, tandlæge

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program