Inden du selv stiller et spørgsmål

 

Tandlægebrevkassen svarer kun på udvalgte spørgsmål

OBS: Tandlægebrevkassen modtager så mange spørgsmål, at vi ikke kan give alle svar. Du kan derfor ikke være sikker på at få svar, hvis du stiller et spørgsmål til tandlægen. 

For at så mange som muligt alligevel kan få hjælp, har vi fundet frem til de spørgsmål vi oftest modtager omkring tænder, og samlet dem i en oversigt, som du kan finde her

tunge

brevkassespørgsmål

tunge

brevkassespørgsmål af
Anonym
19 år
Oprettet 13 år 3 måneder siden

Min tunge - mest det bagerste, er helt hvidt. Det er næsten som om det er et ekstra lag. Selv om jeg børster det, så kommer det igen... hvad et det og hvad kan jeg gøre?

Svar: 

Hej Pige

Tak for dit spørgsmål.

Det er almindeligt, at der er en belægning på tungen, som kan skrabes af. Tungebelægninger er oftest hvidlige og består af nogenlunde det samme som de bakteriebelægninger, der sidder på tænderne (bakterier, madrester, affaldsprodukter fra bakteriernes fordøjelse). Det lyder måske ikke så lækkert, men hele din indre overflade i munden, spiserøret og tarmeme har en bakterieflora, der beskytter dig imod sygdomme og hjælper din fordøjelse med at fungere. De skal være der!

Din tunge dækket af små og større tråde. Den ligner lidt en skov set igennem et mikroskop. Der er også smagsløg. Overfladen kan skifte farve indimellem - typisk er en tungebelægning hvidlig. Hos nogen skifter tungen udseende indimellem, hos andre er farven konstant.

Bakterierne har det rigtig godt i tungen. Der er varmt, fugtigt og de sidder i fred. En synlig belægning kan nogen gange skrabes af, andre gange ikke. Belægninger kan være tydeligere hvis du er syg - det er almindeligt at tungen får en solid belægning, hvis man har ondt i halsen.

Der er nogen, der børster tunge med deres tandbørste eller med en "skraber", men såvidt jeg ved er der ikke nogen tandlæger, der har vist, at man skal gøre noget specielt for at gøre tungen ren.

Så det du beskriver tænker jeg enten er noget helt normalt for dig, som du bare lige har opdaget - eller måske noget midlertidigt fordi du har en halsinfektion af en slags.

Med venlig hilsen

Niels Hansen, tandlæge 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program