Inden du selv stiller et spørgsmål

 

Tandlægebrevkassen svarer kun på udvalgte spørgsmål

OBS: Tandlægebrevkassen modtager så mange spørgsmål, at vi ikke kan give alle svar. Du kan derfor ikke være sikker på at få svar, hvis du stiller et spørgsmål til tandlægen. 

For at så mange som muligt alligevel kan få hjælp, har vi fundet frem til de spørgsmål vi oftest modtager omkring tænder, og samlet dem i en oversigt, som du kan finde her

Togskinner - Tyggegummi?

brevkassespørgsmål

Togskinner - Tyggegummi?

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 9 år 1 måned siden

Hej.

Hvis man har togskinner på, må man så gerne spise tyggegummi?

Jeg har læst et sted, at man kun må spise noget der hedder V6 :) Er det rigtigt?

Svar: 

Hej Pige 13 år

Tak for dit spørgsmål om togskinner og tyggegummi.

Jeg tror, at du får forskellige svar, hvis du spørger nogle forskellige tandlæger, om tyggegummi og bøjler.

Jeg tænker, at svaret på dit spørgsmål dels handler dels om, at togskinnerne kan gå i stykker. Derfor vil de fleste tandlæger sige, at det er en dårlig ide at tygge meget eller bide i store, hårde ting. Simpelthen fordi de små håndtag, der er limet fast på tænderne, kan gå i stykker. Og hvis de gør det, så skal de limes på igen - det tager tid og din behandling går i stå imens.

Et godt spørgsmål er jo så, om tyggegummi kan skade noget. Helt personligt tror jeg ikke på det. Og jeg kender mange børn og unge, der har tygget tyggegummi mens de havde togskinner, uden at det gav problemer. Jeg kender også nogen, hvor tyggegummiet satte sig fast i bøjlerne og det var næsten umuligt at få det af igen...

En anden ting det kan handle om er, at de almindelige tyggegummier indeholder sukker. Og sukker kan give huller i tændene. Når du har togskinner på, så får du letter huller i tænderne fordi det er sværere at børste tænderne helt rene for bakterier. Så jeg ville klart vælge et sukkerfrit tyggegummi som V6 eller Stimorol eller eet af de mange andre slags, hvor der står "sukkerfri" på pakken.

Held og lykke med togskinerne

Niels Hansen, tandlæge.

nielshansens billede
Niels fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program