Inden du selv stiller et spørgsmål
Lidt tandkød betændelse
Lidt tandkød betændelse
Hejsa "Ano" her jeg var her forleden ved tandlægen fik taget billede, der var alt fint men de sagde jeg havde lidt tandkøds betændelse har ik lyst til at sige det til nogen.
så vil bare høre hvad jeg kan gøre for at ungå det frem over, er det bare at børste bedre ved tandkødet noget syrligt slik jeg har spist?
for det bløder også en smule når jeg børster øverst ved tænderne. har du nogle gode råd for at ungå tandkøds betændelse??
Mange Tak På Forhånd //Ano
Hej dreng 13 år
Tak for dit spørgsmål. Jeg tænker, at du selv har løsningen.
Tandkødsbetændelse kommer af, at dine bakterier nogen steder får lov til at sidde i tandkødskanten. Tandkødet kan ikke lide at være i nærheden af bakterier i større mængder - derfor kommer der en betændelse. Som du skriver selv, så er kuren at børste tænderne bedre der, hvor betændelsen er. Når du børster tænder på ydersidern og på indersiden af tænderne, så skal du kunne mærke, at din tandbørste rammer tandkødet. Læg mærke til hvor det bløder. Det er der, hvor du skal være ekstra omhyggelig.
Mange børn og unge kan ikke lide fornemmelsen af at tandbørsten skrubber på tandkødet. Men det er nødvendigt for at tandkødet kan holde sig sundt. Børst lidt forsigtigt i starten de steder, hvor du plejer at lade bakterierne sidde. Og efterhånden som du selv og tandkødet vænner sig til at blive ramt af tandbørsten, kan du børste helt normalt.
Der er ikke andet, du skal gøre!
Held og lykke med at behandle din tandkødsbetændelse.
Niels Hansen, tandlæge.