Inden du selv stiller et spørgsmål

 

Tandlægebrevkassen svarer kun på udvalgte spørgsmål

OBS: Tandlægebrevkassen modtager så mange spørgsmål, at vi ikke kan give alle svar. Du kan derfor ikke være sikker på at få svar, hvis du stiller et spørgsmål til tandlægen. 

For at så mange som muligt alligevel kan få hjælp, har vi fundet frem til de spørgsmål vi oftest modtager omkring tænder, og samlet dem i en oversigt, som du kan finde her

Bøjle på tænderne

brevkassespørgsmål

Bøjle på tænderne

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 10 år 5 måneder siden

Hej:)

Jeg er en pige på 15 år, for ca. 2 år siden var jeg til special tandlæge. Jeg håbede rigtig meget at få bøjle på, da jeg er ret ked af hvordan mine tænder ser ud. Det mente hun ikke var nødvendigt desværre. Senere var jeg til normal tandlæge hvor tandlægen faktisk sagde et eller med "hold da op, der er da meget her" sådan som om mine tænder var ret dårlige. jeg har egenligt prøvet bare at glemme lidt at jeg ikke er så vild med dem, og prøvet at se det bedste i dem, men er bare begyndt at tænke lidt over dem igen:( 

Tænderne i min overmund er egenligt ret lige indadtil, men mine fortænder går indad og tanden ved siden ad sidder lidt skævt og nærmest går lidt over fortænderne ikke så meget, men lidt. I undermunden er mine tænder også ret lige indadtil, men mangler 2 tænder så der er lidt mellemrum ved de forreste tænder i umdermunden. Den ene fortand i undermunden er også begyndt at gå lidt ind over den anden.

Jeg er noglegange begyndt at lægge mærke til hvordan jeg egenligt bider, mine øverste fortænder går nærmest helt ned over tænderne i undermunden, så man kan næsten ikke se dem når jeg bider sammen. Føler også at jeg bider lidt skævt sammen og slapper ikke rigtigt af i min mund når jeg bider sammen.

Jeg har nu nogle spørgsmål jeg håber du kan/vil besvare mig på:)

Er der mulighed for at opsøge en special tandlæge der kan vudere mine tænder igen?

Hvis ikke kan jeg så få det ordnet på andre måder?

Hvad vil prisen ca. være?

mine to øverste fortænder sidder helt op ad hinanden nu, så hvis jeg fik dem rykket fremad ville de så få er mellemrum måske?

hvilken slags bøjle tænker du at jeg måske skulle have på?

Beklager hvis det er en meget lang besked, men håber på svar:)

venlig hilsen Rikke:)

Svar: 

Hej Rikke

Tak for dine spørgsmål. Jeg kan læse af dit brev, at du rigtig gerne vil have gjort noget ved din tandstilling. Jeg vil foreslå dig at starte med at få en ny vurdering i den kommunale tandpleje, du hører til. Det er fordi at det er her, du har mulighed for at få det gjort gratis. Men det kræver at der er en specialist, der vurderer, at der er så mange risici ved din tandstilling, at du kan få tilbud om behandling.

Så for at svare konkret på dit første spørgsmål: Du spørger, om du kan få vurderet dine tænder igen af en specialtandlæge. Svaret er, at det kan du. Du kan booke en tid til en samtale med en tandretningsspecialist i tandplejen i din kommune. Du har ret til få en ny vurdering og en god forklaring på vurderingen. Som en del af det, kan du stille de samme spørgsmål, som du stiller mig. Jeg kan nemlig ikke besvare dem uden at have set på dine tænder. Du er derfor nødt til at spørge specialisten. Diskuter sagen godt igennem med dine forældre og tag dem med til samtalen.

Hvis du er utilfreds med de svar og forklaringer du får hos specialisten, så har du også muligheden for at booke en tid til en samtale hos en privat specialist i tandretning. Du kan få hjælp til at finde sådan en af specialisten i din kommune. Så kan du stille samme spørgsmål igen og se om du får samme svar. Du skal være opmærksom på, at en privat specialist ikke er bundet af de kommunale regler om tandretning. Og at det derfor er for egen regning - og på dit eget ansvar - hvis du vælger at få rettet tænder der.

Hvis du bor i nærheden af en af de to tandlægeskoler i Danmark, har du også muligheden for at spørge der. Din kommunale specialist kan fortælle dig, hvordan du kommer i kontakt med tandretningsafdelingen på Tandlægeskolen. Behandling er ikke gratis, men meget billigere end hos en privat specialist.

Prøv at læse nogle af de andre spørgsmål og svar i brevkassen om bøjler og tandstillinger, måske finder du mere viden, du kan bruge til at stille spørgsmål om.

Held og lykke med at få rettet dine tænder.

Niels Hansen, tandlæge 

nielshansens billede
Niels fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program