Tabe mig?
Tabe mig?
Hej med jer:-) jeg vil rigtig gerne tabe mig her i sommerferien, så jeg tør at gå i bikini. Har i nogle råd til hvordan man kan tabe sig hurtigt :)?
Hej med dig.
Det er et godt spørgsmål du stiller, tror nemlig der er rigtig mange der synes det at skulle hoppe i bikinien snart, er lidt skræmmende.
Lad mig starte med at fortælle dig at jeg desværre ikke kan give dig en løsning til et lynhurtigt vægttab ligesom fx de kurer man hører om hvor der bliver lovet at man taber sig 5 kilo på 5 dage. Sådanne kure virke udelukkende ved at man taber væske, hvilket faktisk kan blive lidt farligt i de varme sommermåneder hvor man allerede mister en del væske. Desuden vil man hurtigt tage kiloene på igen når man stopper på kuren.
Heldigvis har jeg nogle andre råd til et sundere vægttab hvor vægten også gerne skulle blive af når sommeren engang er slut.
En af de nemmeste måder at skære ned på sit kalorieindtag (og derfor tabe sig), er at sørge for at spise 6 stykker frugt og grønt om dagen (mest grønt). Mange spiser nemlig langt fra nok frugt og grønt, men de fleste frugt og især grøntssager er kaloriefattige, så at skifte en pose slik/chips ud med et stykke frugt/grønt vil hurtigt komme til at betyde noget for vægten.
Et andet råd jeg kan give dig er, at sørge for at spise fiberrigt. Det betyder fx. at skifte franskbrød ud med rugbrød, kiks ud med grov knækbrød, hvid pasta ud med fuldkorns pasta. Grunden til at det vil hjælpe til et vægttab er, at det tager længere tid at nedbryde i maven, og på den måde vil du føle dig mæt længere!
Det er generelt også en god idé at skære ned på alt "tilsat" sukker, hvilket egentlig bare betyder slik, kager, sukker på havregrynene osv. Sukker indeholder nemlig en del kalorier uden at have vitaminer og mineraler. Samtidig nedbrydes sukker (modsat fibre) meget hurtigt, hvilket betyder at du hurtigt bliver sulten igen.
Mange oplever desuden at det især er mellemmåltiderne der er "usunde". Så du kun måske prøve at være ekstra opmærksom på at du til disse måltider får noget sundt og mættende som fx en knækbrød og et stykke frugt/grønt.
Mit sidste råd (som faktisk også er det vigtigste) er, mad skal sjovt, lækkert og spændende! Det handler ikke om hele tiden at spise det rigtige, nogle gange er det mindst ligeså vigtigt at man spiser det man har lyst til (også selvom det er chokolade og pizza) og nyder det! Sommeren vil bare heller ikke være det samme uden store is med guf og syltetøj :)
Jeg håber du kan bruge et eller flere af rådene og får mod på at springe i bikinien.
De bedste sommerhilsner
Anne Marie