Tænker for meget på fortiden

brevkassespørgsmål

Tænker for meget på fortiden

brevkassespørgsmål af
Mine
12 år
Oprettet 1 måned 2 uger siden

Jeg er lige stareted på en vild god skole og jeg elsket den gode venner og alt muligt. Jeg har flytted i mange lande vær gang en ny skole men nu er jeg i Danmark uge. Og går i skole permanent. På den gamle skole var der de her vildt ånde piger det var i London de mobbet og var strenge og græd vær dag og havde stræs jeg tænker på det vær dag når jeg går i seng om morgen aften og middag har det vildt dårligt tænker alt for meget på fortiden og jeg er ikke vandt til den gamle nye skole selvom jeg elsker den men jeg er ked af det de var så mega ånde måd mig du vedels mega græd vær dag og jeg er bare så ked af det og når jeg taleres min mor siger hun bare ikke tænk på det det er fortid men jeg kan ikke lad være jeg er så ked af det og når nogle siger noget dumt tager jeg det meget seriøst på grund af fortieden kh Mine

Svar: 

Kære Mine

Hvor er det dejligt, at du er kommet forbi vores brevkasse, og jeg vil gøre mit bedste for at give dig lidt råd til, hvad du kan gøre, så du ikke skal gå og være ked af det hele tiden, for det lyder rigtig hårdt, det du oplever lige nu. 

Det lyder for det første rigtig hårdt have flyttet så meget, og at du så ofte har skullet vænne dig til at være et nyt sted med nye mennesker, så jeg tænker, at det må være dejligt for dig at vide, at du ikke lige pludselig skal til et nyt sted igen, men at det nu hedder Danmark permanent. Specielt når du skriver, at du er glad for skolen og de mennesker, som er der. Jeg kan til gengæld også godt forstå, at det så gør det rigtig frusterende, at du på trods af, at du er glad for din nye skole, alligevel oplever, at nogle triste erfaringer fra din tid i London stadig påvirker dig. Men jeg tænker også, at det er meget naturligt. Mobning er virkelig ubehageligt, og det kan være rigtig svært at lægge fra sig igen, så jeg kan godt forstå, at det stadig fylder. 

Jeg synes også, at det lyder til, at du har grebet det hele rigtig fint an ved at forsøge at snakke med din mor om det. Det er selvfølgelig virkelig ærgerligt, at du ikke har følt dit hørt, men jeg er sikker på, at din mor gerne vil hjælpe dig, og at det er i bedste mening, når hun siger, at du skal forsøge ikke at tænke på fortiden. Jeg kan dog virkelig godt forstå, at du gerne vil snakke det igennem, og jeg tror også, at det er en rigtig god ide, da det kan være en stor lettelse at sige alle de ting højt, som stadig rumsterer indeni. Men måske det kunne være en idé at snakke med din far, en søskende eller et andet familiemedlem, hvis du ikke føler, at din mor er den rette lige nu? Det kan også være, at hvis du fortæller din mor, at du rigtig gerne bare vil have det snakket igennem og måske bearbejdet lidt, at hun også kan se ideen i at få en god snak omkring det, der skete i London? Det lyder i hvert fald til, at det har været en rigtig ubehagelig oplevelse, når den har gjort dig så ked af det, at du har grædt hver dag, så jeg tror, at det kunne være godt for dig virkelig at få det bearbejdet, da det nogle gange kan gøre det lidt nemmere at lægge tingene bag sig. 

I forlængelse af det så tænker jeg også, om det kunne være en idé at snakke med en lærer på din nye skole om det? Fortælle ham eller hende om det du har oplevet, så de ved, at det er noget, du har med dig, så de er opmærksomme på det, hvis du en dag bliver lidt ked af det? Det kan også være, at det vil hjælpe at fortælle dine venner på din nye skole, at du har oplevet at blive mobbet på din tidligere skole, og at det gør, at du nogle gange måske tager tingene lidt mere til dig? Jeg tænker både, at det kan gøre, at I føler jer lidt tættere på hinanden, men at det også kan være en tryghed for dig, at de ved, at det er derfor, hvis du bliver lidt mut eller ked af det. Jeg tænker i hvert fald, at det måske kunne give lidt ro, at de ved hvordan du har det, da det måske også vil betyde, at de er lidt opmærksomme på, hvad de siger til dig, hvis de ved, at du nogle gange tager tingene lidt mere seriøst på grund af det, du oplevede på din gamle skole. 

Ellers tænker jeg også, at det måske bliver lidt bedre med tiden, når du falder endnu mere til på din nye skole og bliver tryg ved dine nye venner og klassekammerater og ser, at de ikke er sådan som de piger var i London. Du skriver det selv, at du er ikke helt vant til alt det nye, og det tager tid at vende sig til et nyt sted og en ny skole, men jeg tænker, at det vil blive nemmere for dig på sigt at lægge nogle af de gamle negative erfaringer bag dig, i takt med at du gør dig nogle nye gode erfaringer med dine nye venner. Derudover så tror jeg som sagt, at du har gjort det helt rigtige ved at forsøge at få snakket din oplevelse igennem med én, du stoler på og holder af. Jeg tænker i hvert fald, at det vil være en stor hjælp for dig, da det er meget normalt, at det har sat sig lidt i dig, det der er sket. Når det så er sagt, så er det også vigtigt for mig at huske dig på, at mobning siger langt mere om dem, der vælger at mobbe andre, end det siger om dem, det går udover. Du bliver ikke mindre værd af, at der er nogle, som af den ene eller anden grund vælger at behandle andre på en rigtig ærgerlig måde. Det gør dig tværtimod kun stærkere! Du kom igennem det, og du er nu kommet et bedre sted hen med gode venner, som er søde og rare. 

Jeg håber, at du kan bruge mit svar! Jeg sender rigtig mange glade, positive og varme tanker din vej! 

De bedste hilsner

Amanda

Amanda fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program