Tæller gennembruddblødning som ens månedlige menstruation?

brevkassespørgsmål

Tæller gennembruddblødning som ens månedlige menstruation?

brevkassespørgsmål af
Anonym
18 år
Oprettet 5 år 10 måneder siden

Jeg er en pige på 18, der for 3 uger siden begyndte på p-piller. For 2-3 dage siden fik jeg en gennembrudsblødning, som jeg har haft siden. Jeg læste på nettet, at jeg ikke skulle stoppe på min pakke af p-piller på grund af dette, og at gennembrudsblødninger var et tegn på, at jeg havde brug for en pause på dem. Jeg har dog stadig et spørgsmål omkring det: tæller en gennembrudsblødning som ens månedlige menstruation, og hvis ja, er det så stadig nødvendigt for mig at holde en 7-dages pause, selvom jeg i princippet allerede har haft min menstruation? Og hvis ikke den tæller som min menstruation, kommer jeg så også til at bløde i min pause? 

Svar: 

Hej med dig!

Det er godt, du skriver. 

Pletblødninger og gennembrudsblødninger er meget almindelige bivirkningerne til p-piller de første 3 måneder. Det kan derfor ikke tælle for din menstruation. Det kan dog også skyldes, at én eller flere p-piller er glemt at blive taget, og at det så netop er din menstruation, der er kommet. Hvis du har taget dine piller korrekt, skal du blot fortsætte og så holde en 7-dages pause, når p-pille blisteren er tom. Her vil din reelle menstruation så komme. Hvis du har glemt at tage en eller flere piller (hvilket det dog ikke lyder til), kan du kigge i indlægssedlen, der ligger i p-pille pakken. Der står, hvordan du skal forholde dig.  

Hvis du efter 3 måneder fortsat døjer med plet- eller gennembrudsblødninger, synes jeg, du skal kontakte din egen læge. Så kan I sammen finde et andet præparat, som vil passe bedre til dig. Du skal også kontakte din læge, hvis du har kontaktblødninger. Det vil sige blødninger ved samleje. 

Jeg håber, det var svar nok til dig. Ellers er du meget velkommen til at skrive igen. 

Venlig hilsen 

Louise

LouiseUs billede
Louise fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program