Kære søde og seje du.

Jeg er virkelig ked af at, at du har det sådan, derfor er det virkelig sejt af dig at du skriver til os her i brevkassen. Det er utroligt smertefuldt at føle, at man ikke bliver set eller behandlet retfærdigt af sine egne forældre, de mennesker, der burde være ens mest stabile base.

Det er helt naturligt, at du føler dig ked af det og frustreret. Din følelse af uretfærdighed er forståelig, og det er vigtigt at skelne mellem jalousi (at ville have det, den anden har) og retfærdighed (at ville behandles ordentligt). Og det lyder til, at du søger det sidste.

Jeg vil liste nogle forskellige råd, som du kan overveje at gøre brug af.

Timing er alt:

Du skriver, at du bliver skældt ud, når I skændes. Det er det værst tænkelige tidspunkt at tage emnet op på. Når følelserne koger, lytter ingen, og dine forældre vil straks gå i forsvarsposition. Derfor er det super vigtigt, at du venter til der er ro. Find fx et tidspunkt, hvor I har det hyggeligt, eller hvor der er helt ro på (fx. under en gåtur eller under opvasken).

Undgå helst anklager, jeg ved dette sikkert vil være svært, men hvis du ligger ud med fx at sige "I behandler altid hende bedre", hører de kun kritik, og ikke dit forsøg på også at blive set og hørt.

2. Brug "Jeg-form” for at undgå Jalousi-kortet

For at undgå at de affejer dig med, at du bare er jaloux, skal du sørge for at tale i jeg-form. Fortæl dem, hvad deres handlinger gør ved dig, frem for at pege fingre af din søster.

Du kan fx sige dette:

"Jeg har brug for at tale med jer om noget, der går mig på. Jeg føler mig nogle gange lidt overset/misforstået herhjemme. Når jeg bliver skældt ud for småting, mens jeg oplever, at der gælder andre regler for (Søsters navn), så gør det mig virkelig ked af det. Det får mig til at føle, at jeg ikke gør det godt nok, uanset hvor meget jeg prøver."

Ved at sige "det gør mig ked af det" i stedet for "det er uretfærdigt", appellerer du bedre til deres følelser.

3. Nævn Konkrete observationer (uden det bliver til sladre)

Hvis du tager samtalen, så prøv at have et eller to konkrete eksempler klar, men præsenter dem roligt. Undgå helst "Hun lavede ikke sine pligter i går, og I var ligeglade!", men prøv istedet at sige "I går fik jeg skældud for (X), men jeg lagde mærke til, at der ikke blev sagt noget til (Y), da det samme skete. Det forvirrer mig meget.

Skriv dine tanker og følelser ned til dem:

Hvis du ikke tør konfrontere dem mundtligt, kan det måske være en ide at skrive et brev eller en sms til dem.

 Fordele:

• I et brev bliver du ikke afbrudt.
• Du kan læse det igennem og sikre, at du ikke lyder vred, men sårbar.
• De får tid til at tænke over det, før de svarer, hvilket mindsker risikoen for en impulsiv "du er bare jaloux" reaktion.

Hvordan du evt kunne formulere sådan et brev/sms til dine forældre?

Her er et forslag til hvad du kunne skrive til dem.

Kære mor og far,

Jeg skriver det her til jer, fordi jeg har brug for at sige, men som jeg har svært ved at sige ansigt til ansigt uden at blive ked af det, og jeg frygter jeg måske bliver misforstået.

Jeg holder meget af jer, og jeg vil gerne have, at vi har det godt sammen herhjemme. Men på det sidste har jeg gået og følt mig rigtig ked af det og utilstrækkelig. Det føles for mig som om, der er forskel på, hvad der bliver forventet af mig og af (Søsters navn).

Når jeg oplever, at jeg får skældud for småting, mens (Søsters navn) kan slippe afsted med de samme ting eller lade være med at lave sine pligter, så føler jeg mig uretfærsig behandlet. Det gør mig rigtig trist, fordi det føles som om, at uanset hvor meget jeg prøver at være fair og hjælpe til, så er det aldrig helt nok.

Jeg siger ikke det her, fordi jeg er jaloux på (Søsters navn). Jeg siger det, fordi jeg savner at føle, at vi bliver behandlet ens, og at mine anstrengelser også bliver set. Det gør ondt at føle, at jeg altid får skylden, når vi skændes, før I har hørt min side af sagen.

Jeg håber, I forstår, at jeg kun siger det her, fordi jeg gerne vil have, at vi alle sammen kan have det rart, og jeg ikke føler mig overset eller forkert.

Jeg vil rigtig gerne tale med jer om det, når I har læst det her, og der er ro på.

Kærlig hilsen (Dit navn)

Gode råd til, efter de har læst brevet/sms’en:

 - Hvis de siger "Det passer ikke": Så svar dem roligt: "Det er sådan, jeg oplever det, og det gør mig ked af det. Jeg vil gerne have, at vi kan finde en måde, hvor jeg ikke føler det sådan."

 - Hold fast i dine følelser: De kan ikke diskutere med, hvordan du føler. Hvis de siger fx, du er "overfølsom", så gentag: "Det kan godt være, I ser det sådan, men for mig er det mere end det, og det påvirker mit humør hver dag."

 - Vær konkret bagefter: Hvis de spørger efter eksempler, så nævn en episode fra den seneste uge, hvor du følte dig uretfærdigt behandlet, men prøv at gøre det uden at svine din søster til. Fokuser på din oplevelse af situationen.

Til slut:

Det kræver mod at sige fra, men det er også opslidende at gå med følelsen alene. Derfor er det også vigtigt for mig at slutte mit skriv af med at fortælle dig at det IKKE er din skyld, at de forskelsbehandler, det er forkert at dine forældre er sådan, derfor er det også vigtigt at der bliver sat de rigtige ord på denne uretfærdighed, så de også kan se det fra dit perspektiv. 

Jeg ved hvad jeg skriver til dig måske virker kliché-agtig eller noget jeg bare skal fortælle dig, men jeg mener dette: Husk på at du er nok, du er ligeså meget værd som din søster også selvom du måske føler du aldrig er god nok, så er du det. Prøv at anerkende dig selv for de ting du gør godt selvom de glemmer at gøre det!

Håber mit brev kan hjælpe dig lidt og jeg vil sende dig et stort viatuelt kram!

Med venlig hilsen Kylie.