Kære du

Jeg er ked af at høre, at du er syg - og ikke ved hvad du fejler endnu. Jeg kan virkelig godt forstå at det går dig meget på, at din sygdom, og deraf følgende træthed, påvirker du og din kærestes forhold så meget. Som jeg forstår det, så har du en følelse af at det er svært at kommunikere med din kæreste omkring din sygdom og dine behov, og han misforstår eller mistolker ofte det du siger - og det er selvfølgelig ikke rart at være i.

Når man er i et langvarigt forhold, så vil der som regel altid ske ændringer i ens liv og hverdag, mens man er sammen, som gør at man ændrer sig lidt eller at ens relation til hinanden ændrer sig. Det kan nogle gange godt være rigtig svært at finde ud af, hvordan man skal håndtere og det kan derfor, desværre, også give nogle gnidninger i et forhold, når man står i en svær situationer i livet eller en stor ændring i hverdagen eller livet.

Når jeg læser dit brev, får jeg indtryk af, at situationen lige nu, er svær for både dig og din kæreste. Du skriver, at du og din kæreste har været sammen i 3,5 år og at det ikke er alle årene i har været sammen, at du har været syg - så du har ikke det samme overskud og de samme kræfter, som du havde, da I startede med at være kærester. Hvis man ser det fra din kærestes side, så er det måske noget af det som er med til at gøre, at det også er svært for ham at være i. Men det gør det selvfølgelig ikke i orden, at han ikke er forstående overfor din situation. Det virker som om, at han tager det ret personligt, når der er noget du ikke kan eller har overskud til, på grund af din sygdom. Fordi han ikke selv har prøvet at have det sådan, kan det måske være svært for ham at sætte sig ind i, hvordan det er, at have det sådan, som du har det. Og derfor ender han i stedet med at tage det som et udtryk for, at du ikke har lyst til at være sammen med ham eller ofre dig for ham, fordi det sandsynligvis er så svært for ham at sætte sig i dit sted. Det er, som sagt, en rigtig svær situation for jer begge. Det er dog min overbevisning, at når man er i et forhold, så bliver man nødt til at prøve at være forstående overfor hinanden og anerkende hvordan den anden part har det - og det synes jeg ikke det lyder til, at din kæreste er så god til. Jeg kan læse, at du allerede har prøvet at forklare ham mange gange, at det ikke har noget med ham at gøre og prøvet at få ham til at forstå, hvordan du har det. Og jeg tænker også, at det er det der skal til. Hvis du har lyst, kunne du, på et tidspunkt hvor I begge er i godt humør og hvor du har overskuddet til det, tage en lidt dybere snak med ham om, hvordan du føler det, når han ikke er forstående overfor din situation - og fortælle ham om dine tanker omkring jeres forhold. Faktisk alt det du beskriver her i dit brev, tror jeg det vil være godt at få fortalt ham og få snakket med ham om. I alle længerevarende forhold vil der komme udfordringer til tider. Lige for tiden er det dig der har det svært, og har brug for at der bliver taget lidt ekstra meget hensyn til, men det kunne lige så godt være ham, på et senere tidspunkt i jeres forhold. Derfor er det grundlæggende bare vigtigt, at begge parter i et forhold, er forstående overfor den anden og den andens situation.

Hvis du har mod på at tage en snak med din kæreste om det, så kunne du eventuelt også fortælle ham, at du godt kan forstå, hvis det også er svært for ham at være i og at sætte sig ind i din situation. På den måde viser du ham også forståelse og forhåbentlig vil det være med til, at han vil vise mere forståelse for din situation. Hvis du har lyst, kan du også forberede nogle spørgsmål på forhånd, som du gerne vil spørge ham om, som kan hjælpe dig til at forstå, hvordan han tænker og føler og hvorfor han reagerer som han gør. En anden mulighed kunne være, at du foreslår ham, at I kunne have en dag, hvor I laver noget som han har lyst til. Det skal selvfølgelig kun være, hvis du føler at du har overskud til det og det skal naturligvis være noget, som du kan holde til. Men det er et forslag som du kan overveje - som måske ville være med til at vise ham, at du også ser og møder ham i jeres forhold.

Det er svært at sige, hvad der er det rigtige at gøre i din og din kærestes situation. Jeg har forsøgt at komme med nogle bud på, hvad der måske kan være med til at gøre jeres forhold bedre. Jeg vil mene, at det altid er en god start, at få talt om tingene, så man får en forståelse for, hvordan den anden tænker og føler. Derudover tænker jeg, at det kan være individuelt fra par til par, hvad der kan hjælpe. For nogle kunne det måske være en løsning at flytte sammen, for andre kunne det hjælpe at lave en eller anden aktivitet sammen, som får sygdommen lidt i baggrunden og for andre igen er det noget helt tredje der hjælper. Jeg tænker derfor også, at du og din kæreste, skal få talt sammen om, hvad I sammen kan gøre, så I sammen finder en løsning, der giver mening for jer begge.

Jeg håber du kan bruge mit svar og så krydser jeg virkelig meget fingre for, at det hele snart bliver bedre, både for dig og for dig og din kærestes forhold.

Mange tanker,

Freja