Kære dig

Det er rigtig sejt at du har skrevet ind til os, og jeg kan forestille mig at det var meget frustrerende ikke at blive forstået af dine forældre. 

For selvom de har ret i at nogle ting kan føles mere overvældende når man er teenager, så lyder det her som noget der virkelig påvirker dig og din trivsel. Når du skriver at det er svært for dig at spise, at du har lyst til at græde og gå din vej, så tænker jeg at det skal tages alvorligt, og derfor undersøges af lægen. 

Fordi du er over 15 år, er det muligt for dig at gå til lægen uden at dine forældre behøver at vide noget, og der kan du enten få en henvisning videre ind i psykiatrien, hvor du vil blive udredt for social angst, eller du kan få en henvisning direkte til en psykolog. I rigtig mange kommuner er der også helt gratis psykologhjælp til unge op til 25 år. Prøv at google om det findes i din kommune. Og hvis du nu har den samme læge som dine forældre, så skal du vide at det også er okay at du kontakter en helt anden læge. 

I nogle kommuner findes der også kurser i hvordan man kan tackle angst i sit liv. Det kan du læse mere om her

Når du har snakket med lægen, så vil jeg anbefale dig at du snakker med dine forældre igen. Selvom det nok vil være rigtig svært, så kan deres støtte være en stor hjælp for dig i forhold til at få det bedre. Gør det klart for dem, hvor meget det her påvirker dig og at du har brug for at de støtter dig. Nogle gange ved forældre ikke rigtig hvordan de skal reagere, og så kommer de til at virke ligeglade - også selvom de ikke er det. Nogle gange er det også fordi de er bange, og den følelse forestiller jeg mig at du også kender. 

Jeg håber du kan bruge mit svar, og hvis du nu har brug for at snakke med nogen når du har snakket med lægen eller dine forældre, så er du altid velkommen i vores chat. 

Kærlige hilsner,

Signe