Min Mor!

brevkassespørgsmål

Min Mor!

brevkassespørgsmål af
Anonym
12 år
Oprettet 15 år 8 måneder siden

Heej..
Kan virkelig ikke klare min mor mere!
Jeg ved ikke hvad det er der gør mig så sur.
Men når hun kommer hjem starter hun altid med.. kom lige og stil dine sko rigtig, kom lige og tøm opvaskeren. hun sprøger aldrig om hvordan jeg har haft det.... Så nu begynder jeg og slet ikke fortælle hende noget.. og vis hun sprøger svar jeg bare hurtig og kort. Nogen gange snakker jeg med en tone som godt kan lyde som om jeg er sur.. men det er jeg ikke..og så siger hun" snak pænt jeg gidder ikke høre på den tone!" og så siger jeg at jeg ikke er sur.. men hun bliver bare ved.. Når vi skal spise om aften er jeg altid lige ved at græde fordi jeg føler at jeg ikke høre til den familie.. Ved ikke hvad jeg skal gøre.. undgår næremes at snakke med hende for er bange for at sige noget forkert...
Græder altid mig selv i søvn... Vil i ikke nok hjælpe..
 

Svar: 

Hej pige på 12 år !

Jeg kan forstå, at du er rigtigt ked af, at din mor kun henvender sig til dig, når hun vil ha dig til at gøre noget derhjemme.

Du føler også, at hun glemmer, at du har brug for, at hun interesserer sig for, hvordan du har det.

Det lyder som om I virkelig har brug for en dybere samtale om jeres behov hver især og at I lytter til hinanden.

Måske er din mor ikke ret god til at tage initiativ til en sådan snak, så du må gøre det.

Det er vigtigt, at I laver en aftale om, at I ikke skal kaste forskellige anklager i hovedet på hinanden, når I skal tale sammen, men at det bliver en samtale, hvor i hver især giver udtryk for hvad I har brug for i jeres relation.
Det er også vigtigt, at I aftaler, at I ikke afbryder hinanden.

Hvis du synes det er svært at få det sagt til din mor, så kan du for eksempel skrive et brev til hende om dine følelser.

Du kan også vise hende, hvad du har skrevet til brevkassen sammen med mit svar.

Det er vigtigt, at du gør det !
Held og lykke !

Kærlig hilsen fra
Anita

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program