SVÆR OVERVÆGTIG

brevkassespørgsmål

SVÆR OVERVÆGTIG

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 13 år 12 måneder siden

Hej jeg er en pige på 14 et halvt. Jeg vejer 76kg ca. Jeg er 163høj, jeg bruger strl 44 i bukser, 42 i trøje... Jeg har gået til håndboldt men jeg er stoppet da jeg blev bagtalt for sygt derhenne. Jeg har gået til motion/styrketræning 1gang men jeg kendte dem der gik til det, og det synes jeg ikke var fedt jeg spiser en rugbrød med kødpølse el. lign pålæg, jeg spiser ikke mad i skolen, Jeg spiser cornflakes/havregryn til morgernmad UDEN SUKKER kan ikke lide sukker eller smør. Jeg spiser en potion af det vi skal have til aftensmad. Jeg bruger ikke smør eller sukker til noget. Når det er fredag er der jo den store slik skål og chips, chokolade osv. Jeg rører det ikke, jeg siger selv fra! Det har jeg altid gjort. Jeg ved slet ikke hvad jeg gør forkert. Jeg har selvmordstanker jeg har gjort mange ting ved mig selv, har snakket med kommunen og lægen om selvmords brev der skete intet, det eneste de fortalte var at jeg ikke måtte forlade verden. . . - Kan jeg få en rådgivning til noget kost her?? Jeg kommer ikke i form/tynd nogensinde fortalte skole sundhedsplejske :-(,, - Hjælp mig !!??

Svar: 

Kære 14-årige pige

Jeg er ked af at høre at du bliver behandlet så dårligt og ukammeratligt og også at skolesundhedsplejersken har sagt til dig at du aldrig kommer i form eller taber dig!

Det er store problemer du beskriver for mig, og jeg har sendt dit brev videre til Når det gør ondt inderst inde der måske kan give dig nogle råd omkring selvmordstankerne og de andre ting du siger du har gjort ved dig selv.

Jeg vil prøve at give dig nogle råd mht. kost og motion. OK du vejer for meget, MEN det kunne være MEGET værre, det du vejer for meget er forholdsvis overskueligt – især hvis du har det godt på andre områder også – krop og sind hænger sammen, så det er meget vigtigt for dig at du kan få et godt liv og tænke positivt om dig selv! Så vil du kunne tabe dig.

Du bliver nødt til at motionere og jeg vil anbefale dig at købe en skridttæller (på apoteket har de nogle gode nogle, der koster ca. 300 kr.), mon ikke du kan få dine forældre til at betale den, ellers må du spare sammen, for det er en god motivationsfaktor. Du skal gå 10.000 skridt om dagen – og det kan du gøre ved at gå et par gode lange ture i et raskt tempo HVER dag. Desuden kan du lave noget styrketræning hjemme 3 gange om ugen, kik ind på siden her: http://dagenssundhed.dk/index.php/Styrketraening/10-oevelser-du-kan-lave-foran-fjernsynet.html

Jeg synes helt bestemt at du skal komme ud mellem andre, men start med gåture og styrketræning hjemme, og når du har det lidt bedre, ja, så meld dig ind i et fitnesscenter igen, og få lagt et godt program. Tænk på hvilken styrke og vilje der er i at gå derhen, og brug det så positivt, ros dig selv for det og vær glad for dig selv, ØV dig i at tænke positive tanker, det vil helt sikkert hjælpe dig. Du skal se tingene i øjnene, og også turde være i det der er svært, men lige nu er det hele for uoverskueligt for dig, så vent lidt.

Med hensyn til kost, så vil jeg anbefale dig at få økonomisk hjælp (jeg kender ikke din økonomi) til at komme til en diætist, der virkelig kan hjælpe dig i gang med at spise ordentligt, du spiser måske for lidt. Her er lidt råd: Hvis du bestræber dig på at indtage ca. 1700-1800 kcal om dagen – så vil du tabe dig støt og roligt. Du må ikke føle dig sulten for så er det svært at undgå faldgruberne. Sørg for at spise mange grøntsager til hvert måltid, rå eller kogte og også magert kød, disse ting mætter godt og du får det godt i maven. Så kan du enten spise groft rugbrød med ost eller skinke eller æg om morgenen - eller havregryn med 8-10 mandler på og skummetmælk.

Du må søge hjælp hos dine forældre så de kan støtte dig med en sund madplan som beskrevet.

Kan du ha´ det godt og rigtig god arbejdslyst med ovenstående.

Med venlig hilsen Eva

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program