Kære dig, 

Godt at du skriver her til brevkassen, for det er noget af en situation at stå i, og jeg kan godt forstå, at du har brug for nogle tanker og perspektiver udefra. Det kan være rigtig sårbart med svigerforældre, og det kan let komme til at fylde i ens parforhold. Det lyder til at det har været et pres at bo sammen hjemme hos hende, hvilket nok ikke har gjort dig og din svigermors forhold bedre. Jeg kan godt forstå, at du gerne vil have en undskyldning, men som du også selv skriver, så er det måske ikke så sandsynligt, at du får den med den adfærd, hun udviser.

Som mor kan det være rigtig svært at give slip på sine børn, når de begynder at blive voksne. Det kunne lyde til, at hun er meget beskyttende overfor ham, og måske behandler ham som et barn stadigvæk, hvilket jeg også tænker kan være det der er på spil, når du skriver, at du ikke bryder dig, hvordan hun behandler ham. Som forælder skal man naturligvis have et andet forhold til sine børn end en partner har, men det farver også det billede, man har af sit barn. Hun ser ham måske ikke som så selvstændig, som du gør, og hun har heller ikke samme slags konflikter med ham, som du har. Det kunne tyde på, at det er en lidt usund relation de har, hvor hun stadigvæk er meget mor for ham, selvom I er på vej ind i voksenlivet. Måske kunne du overveje at tale med ham om det? Det er din kærestes mor, og det kan være svært for ham at se de problemer, du ser, fordi de har en anden og meget tættere relation, som kan gøre ham lidt blind overfor hendes adfærd overfor dig. Det kan også være, at han egentlig synes, at det er lidt belastende sådan som hun er overfor ham, og at I på den måde kan få åbnet op for en god snak om hele problematikken.

Jeg kan godt forstå, at du ikke umiddelbart har lyst til, at din svigermor skal ind i jeres hjem. Ens hjem er et meget personligt og privat sted, en tryg base, og det kan føles meget grænseoverskridende, at nogen man ikke bryder sig om kommer ind. Som du også skriver er det et svært spørgsmål, om du kan bestemme det, når det også er den kærestes hjem og din kærestes mor. Jeg tænker, at det kan være en idé, at dig og din kæreste sammen når frem til en aftale, som fungerer for jer begge to - måske skal du ikke være hjemme, eller du kan være i et andet værelse, eller besøgene kan foregå hjemme hos din kærestes forældre, indtil du føler dig ok med, at hun kommer i jeres hjem. Hvis du siger nej, og I ikke er enige overhovedet, kan det komme til at have negativ betydning for jeres forhold som kærester, hvilket jeg ikke tænker, at du er interesseret i. Du må prøve at huske, at det er din kæreste du er i et forhold med, og at hans mor ikke skal spille sådan en stor rolle, at jeres relation er i risiko. Din svigermor er et menneske, som betyder rigtig meget for din kæreste, og det kan du prøve at have i mente, når du skal snakke med ham. Man skal selvfølgelig ikke finde sig i hvad som helst, og hendes adfærd lyder også urimelig, men måske skal du overveje, hvor meget energi, du vil bruge på det, og om du på nogen måde kan komme til at tolerere hendes tilstedeværelse? Du behøver ikke blive bedstevenner med hende eller have så meget at gøre med hende, selvom hun er på besøg. 

Jeg håber, at du kan bruge mine tanker, og at det kan føre til en god snak mellem dig og din kæreste, så I kan få løst den her situation sammen. 

De bedste hilsner

Jeanette