Hej Freja

Tak for dit brev. Du skriver, at du er træt af dine strækmærker på din numse, og at dine veninder har de flotteste kroppe. Først og fremmest vil jeg sige, at din krop helt sikkert er lige som den skal være. Når man er ung, er det meget naturligt at sammenligne sin krop med andres. Det kan føles som om, at alle andre har "perfekte kroppe" og at ens egen slet ikke er perfekt. Det er helt naturligt at føle sådan, og hvis du spørger dine veninder, så kan de sikkert også nævne noget, som de ikke er tilfredse med ved deres krop. Ofte er man selv meget mere kritisk over for sig selv, end andre er.

Strækmærker kommer af at man vokser og udvikler sig. Når man har den alder du har, er det helt normalt at der sker en del med kroppen på relativ kort tid, og derfor er det også helt normalt at få strækmærker. De fleste piger/kvinder kommer til at få nogle strækmærker, et eller andet sted på deres krop, i løbet af livet. Når strækmærkerne lige er opstået, har de en blåviolet eller rødlig farve, men med tiden bliver de lyse eller får samme farve som resten af huden. Strækmærkerne bliver altså mindre synlige med tiden. Jeg ved godt at det måske kan være frustrerende at høre, når det er nu at du gerne vil have dem til at forsvinde. Hvis du søger på Google, kan du finde en masse forskellige midler, som skulle kunne mindske strækmærker. Jeg skal ikke kunne sige, hvor meget de hjælper, men hvis du har lyst, kan du jo prøve dig frem. Du kan også prøve at læse om de forskellige produkter og om der eventuelt er andre, som har haft gode erfaringer med dem. Eventuelt kan du også smørre strækmærkerne med almindelig fugtighedslotion - det kan være en god idé at sørge for at holde huden omkring strækmærkerne velfugtet.

Du kan eventuelt også prøve at snakke med dine forældre, måske særligt din mor, om hun også har oplevet af få strækmærker, og om hvordan hun har haft det med det. Her kan du også fortælle hende om dine frustrationer omkring dine strækmærker. En anden mulighed er, at du prøver at åbne op omkring det, til dine veninder. Hvis du har mod på det, kunne du prøve at åbne op for en snak omkring hvordan I har det med jeres kroppe. Det kunne også være en mere uformel snak, med en enkelt veninde. Måske kan du finde et tidspunkt, hvor lejligheden for at fortælle om det, naturligt byder sig. Måske vil du også opdage, at de andre slet ikke har lagt mærke til dine strækmærker.

Jeg ved at strækmærkerne er irriterende, men jeg håber at det kan trøste lidt at tænke på, at det er noget som de fleste kvinder får på et tidspunkt i deres liv, og at de bliver langt mindre synlige med tiden. Du skal huske, at ingen kroppe er perfekte og at alle har noget som de ikke er helt tilfredse med ved deres krop. Det vigtigste er, at man med tiden lærer at være glad for sin krop, som den er.

Jeg håber du kan bruge mit svar.

Mange hilsner Nanna