stadig jomfru?????

brevkassespørgsmål

stadig jomfru?????

brevkassespørgsmål af
laura
11 år
Oprettet 3 år 4 uger siden

var sammen med en dreng han gav mig finger er jeg stadig jomfru?

Svar: 

Hej med dig.

Jeg kan godt forstå, at du er lidt i tvivl om, hvorvidt du stadig er jomfru, når du har fået finger. Man plejer at sige, at man er jomfru indtil man har haft sex første gang, Grunden til at det lige er, når man har haft sex første gang, er fordi man siger, at man mister sin jomfruhinde, fordi den brister. Jomfruhinden eller mødommen, som den også kaldes, er en lille slimhindefold, der sidder ved skedeåbningen. Men det er en myte, at man mister den, når man har sex første gang. Faktisk har man den hele livet, den bliver bare mere elastisk, når man kommer i puberteten. Men selvom man egentlig ikke mister den, når man har sex, så siger man stadig i daglig tale, at man er jomfru indtil første gang man har sex.

Det er meget forskelligt, hvornår man "mister sin mødom", men de fleste er 16 år når de har sex første gang. Mange eksperimenterer lidt inden og har fx prøvet at få finger. Men for mange er det rigtig stort at have sex, og generelt det at være intime med andre, så derfor er det også meget godt at vente til man føler sig helt klar til det. På den måde kan man være mere sikker på, at man ikke overskrider nogle af sine grænser eller gør noget, man senere vil fortryde.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar.

Mange hilsner Pernille

 

PernilleBs billede
Pernille fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program