Kære du

Først vil jeg starte med at sige, at jeg synes du er mega sej, når du har holdt dig fra at selvskade i et år. Jeg ved hvor svært det er, så det er så godt gået.
Det er slet ikke usædvanligt, at have enkelte episoder, hvor man selvskader igen, selv om der er gået lang tid. Særligt når selvskaden har været en del af et handlemønster i så mange år. 

Jeg synes det lyder som det helt rigtige, at få snakket om episoden, og selvfølgelig hvad der ligger til grund for at du fik trangen til at skade igen. Hvis du føler dig tryg ved din lærer, synes jeg bestemt det er et godt sted at starte. 
Jeg kan selvfølgelig ikke sige præcis hvordan din lærer vil reagere. Men jeg tænker i høj grad også det handler lidt om måden du præsenterer emnet. 

For det første har du den fordel at du er voksen, så din lærer er ikke som udgangspunkt forpligtet til at underrette en kommune eller andre, som han/hun ville være, hvis du var under 18 år. Det skal din lærer selvfølgelig stadig, hvis der er fare for dit liv, men det er her, jeg tænker, at det er afgørende, hvordan du får åbnet op for snakken. 

Jeg tænker faktisk du allerede har formuleret en rigtig god åbning i dit spørgsmål her. Du kunne starte med at fortælle, at du er glad for de snakke i har sammen, og at du føler dig så tryg, at du faktisk har noget du gerne vil dele. Du kunne måske fortælle at du har været meget nervøs for at fortælle det, fordi du har været bekymret for hvordan din lærer ville reagere.  Måske endda være så konkret, at forklare at du har været nervøs for om du ville blive opfattet som opmærksomhedskrævende, eller om din lærer måske ville blive bange. 

Det der med at være opmærksomhedssøgende eller opmærksomhedskrævende har jeg det virkelig svært med. Det er så nedsættende nogle udtryk for en helt naturlig ting i livet. At man kan have perioder, hvor man har brug for andre menneskers støtte og hjælp. Det har intet med at være krævende at gøre. Det har intet med at ville have opmærksomhed at gøre. Det har noget med at have behov for at blive lyttet til. Og dit behov for at blive lyttet til er lige så vigtigt som alle andres. Det er bare menneskeligt, og et sundhedstegn, når man rækker ud efter hjælp. 

Du kunne måske fortælle at selvskaden tidligere har fyldt rigtig meget for dig, og at du kan mærke at trangen er begyndt at dukke op igen. Hvis du har mod på det, kan du være endnu mere konkret. Fortæl at du ikke har selvskadet så det kræver lægehjælp, nu og her, så det er ikke det du ønsker fra din lærer. Fortæl at du ikke ønsker at selvskaden igen bliver en fast del af dit handlemønster, og derfor kunne det måske være en hjælp, hvis din lærer kender til din situation, og kan hjælpe med at aflede dig, så du vælger en anden strategi end selvskaden, når trangen opstår? 

Det er som sagt meget svært at vide, hvad din lærer præcis vil sige og gøre. Måske har din lærer erfaringer fra tidligere med andre elever? Det tænker jeg ikke er usansynligt. Der er nemlig flere, der selvskader, end man lige skulle tro. Det er faktisk mellem 20-22 procent af piger mellem 15-19 der har selvskadet, så chancen for at din lærer er stødt på en ung med lignende udfordringer er ret stor. 
Måske kan din lærer selv give nogle rigtig gode råd, og hjælpe dig med nogle strategier. Måske ved din lærer meget mere om, hvor og hvem der kan hjælpe. 
Det afgørende er, at du får fortalt om det her. Når du er glad for din lærer og føler dig tryg ved din lærer, synes jeg du skal give det en chance. 

Jeg kan godt forstå du synes det er svært. Jeg forstår godt skammen, du føler. Skammen er desværre noget der går hånd i hånd med selvskaden, for de fleste. Husk at du ikke er forkert. Du er et menneske med følelser, og et liv der har op- og nedture. Alle mennesker håndterer sorg, smerte og svære følelser på forskellige måder. Rigtig mange har prøvet at bruge selvskade, som en strategi til at håndtere smerten indeni. På den lange bane er det helt sikkert ikke den bedste strategi. Men det er dog en strategi. Et forsøg på at overkomme, og klare sig igennem noget der er svært. 
Jeg tænker selvskaden var den strategi, der i en periode gav mening, og virkede, for dig, når livet gjorde ondt. Du selvskadede i et forsøg på at overskue og overkomme. Det synes jeg ikke du skal skamme dig over. 

Jeg håber du vil finde modet til at sige noget til din lærer. Du er nået så langt allerede, når du har undladt at selvskade i et helt år. Du er på rette vej. Tag chancen, tag næste skridt og snak med din lærer. 

Mange tanker Thea