Vandskabt?

brevkassespørgsmål

Vandskabt?

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 14 år 11 måneder siden

Hej Jeg er bange for, at jeg ikke ser helt rigtig ud forneden. Jeg har aldrig været "sammen" med en dreng. Jeg har ikke haft lyst og tænker, at det måske er fordi, der er noget, der er forkert. Jeg har prøvet at onanere, men synes bare at det var ubehageligt. Jeg har prøvet at kigge i et spejl for at finde ud af hvordan jeg ser ud dernede og jeg tror, at jeg er helt vandskabt..! Jeg ved godt, at det lyder mærkligt, men det ser ud som om urinrøret/hullet går ud igennem klitoris...? Jeg kan ikke få en tampon op, jeg ved godt, at det kan være jomfruhinden, men det skal vel kunne lade sig gøre at sprænge den..? Jeg vil hellere selv sprænge den end at det skal ske første gang jeg går iseng med en. Hvis det nogensinde sker...? Hilsen K

Svar: 

Hej K!

Jeg syntes det er rigtig fint at du er så opmærksom på din krop, og prøver at få svar på de spørgsmål du har ved at skrive herind.

Det er rigtig fint at du undersøger sig selv i skridtet med et spejl, så du har en bedre fornemmelse af hvordan det ser ud dernede! Jeg kan fortælle dig at urinrøret kommer ud lige bag clitoris. Men der er ikke langt imellem udgangen og clitoris, så det kan godt se ud som om at den kommer ud på clitoris. Så jeg tror bestemt ikke du er vanskabt, det du ser i spejlet er helt normalt.

Det kan godt være lidt svært at få tamponen op i skeden, hvis man ikke har prøvet det før. Når den føres ind, skal det være den rigtige retning, ellers rammer man væggen i skeden. Det kan godt være derfor du ikke kunne få den ind. Men det kan også være pga jomfruhinden som du skriver, men i din alder vil den normalt give efter når man sætter tamponen op. 

Jeg ved ikke hvilke tamponer du bruger, men det kan være en god idé at bruge dem med indføringshylster (et lille paprør man bruger til at skubbe tamponen op i skeden) I tamponkasserne findes en vejledning til hvordan man sætter dem op, som måske kan hjælpe. Det kan også være en god idé hvis du snakkede med din mor eller evt. en veninde som har prøvet at bruge sådan nogle før. 

Du skriver at du ikke har været sammen med en fyr endnu, fordi du ikke har haft lyst. Jeg syntes det er rigtig fint at du venter, til at du føler at du har lyst og er parat til det, og ikke mindst har fundet en som du holder af og føler dig tryg ved.

Venlig Hilsen
Iben
 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program