vandet udflåd

brevkassespørgsmål

vandet udflåd

brevkassespørgsmål af
Anonym
12 år
Oprettet 13 år 4 måneder siden

Mit udflåd plejer altid at være hvidt/klart og sådan smattet, men her inden min mens føles det som om jeg tisser i bukseerne når det kommer. Det "ligger" ikke i underbukserne. Underbukserne er bare våde. Er det normel??

Svar: 

Hej med dig!

Tak for dit spørgsmål. Udflåd kan både være hvidt, klart, gulligt og skifte mellem at være tyndere og tykkere i løbet af din menstruationscyklus. Nogen gange kan man være i tvivl om, det er lidt tis eller udflåd. Hvis det ikke lugter af tis, er det bare tyndt udflåd, og så kan du bruge et trusseindlæg, så underbukserne ikke bliver våde. Hvis det lugter af tis kan du prøve at skrive herind igen. Så kan vi give dig nogle gode råd omkring det.

Mange hilsener

Christine

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program