Udflåd

brevkassespørgsmål

Udflåd

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 12 år 3 uger siden

Hej Cyberhus. Jeg har hele tiden udflåd, også selvom jeg lige har haft menstruation. Hvad kan det skyldes? Og er det unormalt? Håber i vil svare. Mvh Emilie

Svar: 

Hej Emilie

Tak for dit spørgsmål, som vi meget gerne besvarer. Jeg kan forstå at du er generet af udflåd og at det bekymrer dig.

Jeg vil starte med at sige, at det er normalt at have noget udflåd, men udflåd kan også være umormalt og skyldes f.eks. svampeinfektion eller forstyrrelse af den normale balance af bakterier i skeden. For at være sikker på om det er normalt eller ej skal man vide mange ting og det kan også være nødvendigt at tage et par prøver.

Men alle de ting er din praktiserende læge meget vant til, så jeg synes at du skal tale med vedkommende om det. Det er et meget almindeligt problem som du beskriver, så alle praktiserende læger vil kende til det og det skyldes nærmest aldrig noget alvorligt, men i nogen tilfælde kan det kræve lidt behandling f.eks. med creme eller stikpiller. 

Håber du kan bruge mit svar.

Med venlig hilsen
Morten
  

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program