Udflod

brevkassespørgsmål

Udflod

brevkassespørgsmål af
caroline
15 år
Oprettet 7 år 6 måneder siden

hej cyperhus. Jeg ville lige spørger jer om det er normalt at man ikke kan gå i 1 minut uden indlæg da ens underbukser så får udflåd i sig.... det er meega klamt og ingen af mine veninder går med indlæg da de ikke har så meget udflod som mig, hvis ikke overhovedet har noget. Hvad skal jeg gøre for at jeg kan mindske min udlfod? Kan jeg det da

er det normalt ens udflod nogle gange er gult.. eller lugter

jeg har i længere tid haft en kløene fornemmelse nede i underlivet.. altså men kun når jeg tørre mig.. og det er så rart når jeg tørre mig fordi det jo som sagt klør der nede.. så det kan være svært at stoppe med at klø sig nogle gange... er det normalt/farligt? Hvad kan det være

Svar: 

Hej med dig.

Mængden af udflåd kan godt svinge meget afhængigt af hvor i ens menstruationscyklus man er. Udflåd er bl.a. afhængig af ens hormonproduktion, og den svinger igennem menstruatiosncyklus hvorfor mængden af udflåd også kan svinge. 

Man kan også få ændret mængde udflåd hvis man har svamp i skeden eller bakteriel ubalance i skeden. Svamp klør ofte og udflådet kan blive sådan mælke-hvidt og der kan komme mere end der plejer. Bakteriel ubalance kan svie og udflådet kan lugte og blive brun/grønligt.

Hvis det klør i skridtet kan det være en god idé at blive undersøgt for, om du skulle have fået svamp. Svamp er meget almindeligt og de fleste kvinder har det indimellem. Det kan komme hvis der er "for fugtigt", altså hvis man feks. altid går med indlæg/bind. Så kan skridtet ikke rigtigt "få luft", og der kan komme svamp. Det kan også komme uden man bruger bind.

Man kan også få ændringer i udflådet hvis man har en kønssygdom som feks. chlamydia.

Hvis du synes at udflådet er unormalt synes jeg du skal blive undersøgt ved lægen. Det kræver en gynækologisk undersøgelse før man kan se om der er infektion eller ej, så det skal du forberede dig på. På den anden side er det vigtigt at få behandlet hvis der er en infektion eller en kønssygdom.

Jeg håber du kan bruge mit svar.

Hilsen Lea

Leas billede
Lea fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program