tør
tør
Hej på brevkassen. Jeg er en pige der lige er fyldt 15. Mit problem er at jeg er knastør forneden. Selv når jeg onanerer må jeg bruge glidecreme, ellers gør det ondt. Ingen gang spyt kan gøre det. Jeg har en rigtig sød kæreste. Vi har ikke været rigtig i seng endnu, for det er jeg ikke klar til, men jeg får finger. Også her må jeg altid bruge creme, så jeg går altid rundt med glidecreme i tasken – nederen! Det er meget sjældent vi kan være alene og uforstyrret, for vi har begge små søskende der bare ALTID er hjemme og larmer rundt, så tit må vi gøre det i naturen eller et andet sted. Det er meget upraktisk for mig, for jeg må jo have bukser og underbukser helt ned for at der ikke skal komme creme i underbukserne, og det er altså ikke særlig romantisk at stå der med bukserne om hælene og en tube glidecreme i hånden! Men det gør vildt ondt hvis han rører mig uden. Uanset hvad vi gør kan jeg ikke producere fissesaft (ja undskyld, men jeg ved ikke hvad det hedder). Selv om han kæler i LANG tid for mine bryster, lår og ende (eller jeg selv gør det), og jeg er mægtig ophidset, så kan jeg bare ikke blive våd. Min kæreste er heldigvis meget sød og forstående. Vi er helt ærlige overfor hinanden. Han har haft en kæreste før mig, og som han siger var hun nærmest som et springvand forneden. Men jeg er altså en ørken! Vi har snakket om mundsex. Det kunne måske være en mulighed for at slippe for cremen og ville måske ikke gøre så ondt, men der skal man vel helst ligge ned, og det er ikke altid vi har mulighed for, og jeg ved heller ikke om jeg er klar. Findes der noget der kan hjælpe på problemet? Please sig ikke jeg skal gå til lægen – det er for pinligt? Knus fra The Dry Girl
Hej dry girl
Tak for dit brev. Jeg synes, at det er en rigtig fin beskrivelse, du giver af dit/jeres problem.
Det første jeg lige skal være sikker på, er at du ikke døjer med tørhed fra andre slimhinder i kroppen, feks i munden og i øjnene?
Du skriver, at du lige er fyldt 15 år. Når man er 15 år, er man som regel i gang med puberteten, dvs den periode hvor man går fra at være et barn til at være voksen. Det er dog meget forskelligt fra person til person, hvor langt man så at sige er, når man lige er fyldt 15 år. Tegn på at man er i gang med puberteten er at man begynder at få menstruation, at man får hår under armene og forneden får bryster og fedtet sætter sig anderledes, end da man var yngre. Alle disse ændringer i og på kroppen skyldes hormonelle ændringer.
I skeden dannes der en væske der skal holde slimhinden i skede fugtig. Normalvis vil en pige der ikke er gået i puberteten endnu eller er i starten af puberteten ikke danne særlig meget væske, mens en kvinde danner en del væske i skeden. Årsagen til at kvinden danner væsken, er at hun har meget kønshormon, og det gør at væsken dannes.
Du er sikkert godt i gang med din pubertet, men derfor kan det godt være, at du endnu ikke danner nok kønshormon til, at du bliver våd, når du er sammen med din kæreste. Det skal nok komme. Det er rigtig godt, at I er glade for hinanden. Det er vigtigt, at du slapper godt af, når du er sammen med din kæreste. At der sker alt muligt omkring jer og at I måske hele tiden skal være opmærksom på ikke at blive opdaget kan godt medvirke til, at du er tør forneden. Jeg vil råde jer til at gå stille og roligt frem. I skal begge to være klar. Der er ikke andre cremer, der virker bedre. Det er dog vigtigt, at den glidecreme I har, er en rigtig glidecreme til brug forneden. Den må ikke være med parfume, som kan irritere hud og slimhinde.
Jeg håber, du kan bruge mine råd til noget.
Hilsen
Kathrine