tyktarmskræft

brevkassespørgsmål

tyktarmskræft

brevkassespørgsmål af
Anonym
18 år
Oprettet 12 år 9 måneder siden

Hej er ikke sikker på hvorvidt jeg skulle skrive, men havde behov for at få lidt hjælp Her til foråret fik min far konstateret kræft for anden gang, første gang skete forrig efterår. Han fik konstateret tyktarmskræft, første gang var virkelig hårdt da min far ikke kunne acceptere det og han underskrev stort set sin kravplads med det samme, men mor gik physisk ned. Det tog rigtig hårdt på familien og jeg havde meget vrede i mig, han fik så kemo og fik opereret "klumpen" væk. Så var det at han fik konstateret det her til foråret, hvor vi fik at vide at det var mere kompliceret denne her gang da klumpen var meget stor og den sad tæt ved nogen nerver osv. han har fået stråler og kemo mod det og i morgen skal han så ned til Århus og have svaret på hvor vidt det er muligt at kunne operere ham. Denne her gang har hele familien klaret det bedre, selvfølgelig er alle kede og bange men det bliver håndteret bedre. mit problem er at jeg er rigtig bange for det svar han kan risikere at få og jeg kan mærke nu at jeg har for mange følelser der hober sig op i mig nu. Jeg føler ikke jeg har nogen at snakke med det om, godt nok har mine veninder stillet sig til rådighed, men føler ikke de forstår. udover at min far har kræft for anden gang har min mor fået blodpropper i benet og i lungerne. Hun fik det konstateret en måned efter mine far fik konstateret kræft for anden gang. Jeg føler ikke jeg kan snakke med min familie om det fordi det siger jo bare det åbenlyse og mine venner og veninder forstår det ikke, jeg prøver ofte at forholde mig stærk men føler lige pt at jeg ikke kan overskue tingene længere ved godt det her er langt fra det største problem der findes, men har jeg virkelig brug for en fremmeds mening mest af alt kunne jeg vel bruge en der rent faktisk vidste hvad jeg føler og tænker, men kender ikke noget

Svar: 

Kære du
 
Hvor må du og din familie have det hårdt nu. Og hvor synes jeg bare det er flot, at du alligevel har et overskud til at skrive her ind til os.
Når du får det her svar, har I været i Århus til samtale omkring din far med hensyn til hvilke behandlingsmuligheder der er for ham nu. Og jeg ved, at du har været rigtig nervøs op til den samtale. Den måde du har det lige nu er sikkert afhængig af, hvilket svar I har fået. Nu ved jeg selvfølgelig ikke, hvad I har fået at vide, men derfor vil jeg rigtig gerne svare på din mail alligevel.
 
Det må være så hårdt at gå med den angst og bekymring, du går rundt med. Du skriver, at din mor også er syg, så hun har sikkert ikke det overskud, hun ellers ville have.
Du skriver også at du ikke rigtig har nogen at snakke med. Dine veninder og venner forstår ikke helt den situation, du er i. Det kan være, at de glemmer at spørge til, hvordan du har det. Det kan også være, at de ikke rigtig ved hvordan de skal spørge. Måske spørger de ikke så meget, fordi de er bange for at gøre dig mere ked af det.
 
Du har brug for hjælp, og jeg vil rigtig gerne hjælpe dig. Hos Kræftens Bekæmpelse sidder der nogle rådgivere ved telefonerne, som ved rigtig meget om hvordan det er at have en syg far og mor.
 
Ved "Unge og sorg" sidder der både unge og voksne der selv har været igennem det at have en meget syg mor eller far, og her kanj du både ringe, chatte og skrive til deres brevkasse.
 
Det kan godt være svært at skulle ringe til en fremmed person og snakke om følelser. Du skal vide, at de er vant til at snakke med unge, der er kede af det. De ved godt, at man kan komme til at græde og de ved også godt, at det kan være svært at få sagt noget gennem en telefon. De skal nok give dig den tid, du har brug for. Ud over det findes der grupper, hvor andre som er eller har været igennem noget lignende, det du er igennem, mødes. Du kan gå ind på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside: www.cancer.dk og læse mere om det, hvis du har lyst.
 
Og så skal du også vide, at du altid er velkommen i chatten her i Cyberhus. Her sidder der også voksne som gerne vil lytte og prøve at hjælpe.
 
Det er svært når ens forældrer er syge og jeg kan sagtens forstå, at det hele bare er uoverskueligt lige nu. Du er begyndt at snakke om det og har skrevet herind, det er super flot. Bliv ved med at finde voksne og andre unge at snakke med om det, fordi det er den bedste måde for dig, så du kan komme leve godt, selvom du har sygdom tæt inde på livet.
 
Jeg håber, du kan bruge mit svar til noget.
 
Hilsen Kathrine Andersen

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program