Tarmkræft?
Tarmkræft?
Hej brevkasse. I går aftes så jeg programmet "Pinlige lidelser" i TV. Der kom de ind på en test, hvor de testede en række mennesker for tarmkræft. De forklarede derefter hvad symptomerne på dette var. Da jeg så det kom jeg til at tænke, jeg tror jeg har tarmkræft. Mavesmerter havde jeg en årgang en del af, hvor jeg sad på toilet i et par timer før der "skete noget" Det skete mest når jeg var ude. Husker første gang det skete, jeg var på hjem med en ven da jeg pludselig fik utroligt ondt i maven.. Troede bare jeg var sulten. Men smerten kom og gik hele tiden.. Der var måske 2 min hvor jeg intet kunne mærke, også ud af det blå kom det igen..
Lidt som at få en mavepuster som ikke går væk. Har ikke rigtigt set noget blod når jeg er var på toilet, men har ofte set en form for "slim" som kan være orange/rødt. Jeg har ikke haft/set ovennævnte i de sidste 4 måneders tid. Men har haft denne form for "slim" i meget lang tid.
Siden jeg var 10 mener jeg. Kan ihvertfald huske jeg har set det før. Har også lige de seneste par uger haft en meget dårlig søvnrytme.. Selvom jeg sover li' som jeg plejer har jeg været utroligt træt på det sidste. Men kom til at tænke på det igen efter at have hørt om symptomerne. Så tænkte at jeg ville spørge nogen til råds, da det ville være fjollet at ignore det, og i værste tildfælde ende med at dø(Hvis man kan det?) Mvh. Mig.
Hej dreng
Det er godt, at du er opmærksom på din krop og de symptomer du har.
Det lyder som om, du er ret bekymret for at have tarmkræft. Man kan godt i perioder have problemer med maven, uden at man har kræft. For eksempel kan man godt have lidt forstoppelse og mavesmerter engang imellem uden at det betyder noget sygeligt. Træthed kan skyldes mange forskellige ting. Hvis du har haft forstyrret søvn på det sidste, kan det også gøre, at du er træt.
Det lyder til, at du tænker rigtig meget over det. Det er sjældent, at drenge i din alder har tarmkræft. Jeg synes, at du skal tale med nogen om det. Du kan måske tale med en af dine forældre. Hvis du synes, at det er pinligt at tale med dem, kan du tale med din sundhedsplejerske på skolen. Du kan også få en snak med din læge om det, uden at dine forældre får det at vide. Hvis du er meget bange, kan det være en god ide at tage til lægen og få det tjekket. Din læge vil måske undersøge din mave og tage nogen blodprøver. Det kan være, at det vil berolige dig, når en læge har undersøgt dig.
Med venlig hilsen
Gowsini Joseph