Særlig sensitiv
Særlig sensitiv
Heij jeg er ikke sikker på om i kan hjælpe mig, men jeg prøver. jeg har i løbet af min opvæskt været van til at tage ansvar for hele min famile. det betyder at jeg har udviklet en form for særlig sensitivitet, men da det koster penge, at komme til pskykologen eller bare rådgivning i min kommune, kan jeg ikke. kender i nogle steder hvor jeg kan få rådgivning og evt. snakke med nogle andre der er særlig sensitive. Grunden til at jeg gerne vil vide dte eller ej, er fordi jeg har været meget stresset. i løbet af det sidste 1½ år har jeg haft kramper i brystet (samt andre steder) og somme tider åndedrætsbesvær. jeg har været til lidt undersøgelser hos min égen læge, men de har på INGEN måde taget det så seriøst som det er (ligger hver nat og er bange for at dø). derfor tror jeg at det vil kunne give mig en masse ro, at finde ud af om jeg er særlig sensitiv - og derfor er så stresset over mine indtryk. det vil på den måde også være nemmere for mig at arbjede med mine problemer når jeg rent faktisk ved havd det handler om... håber i forstår og gider at tage det seriøst mvh pigen der gerne vil have besked
Kære pige.
Det er godt du skriver herind for at få svar - det er bestemt ikke rart at gå og føle sig så stresset og med sådan et stort ansvar hvilende på sine skuldre. Du har også brug for at puste ud ind imellem og ikke være stresset.
Jeg kan godt forstå du ligger og er bange - det er virkelig skræmmende at have ondt i brystet og åndedrætsbesvær og det skal din læge selvfølgelig tage seriøst. Jeg synes faktisk det lyder som et angstanfald. Ved angstanfald føles det virkelig som om man er ved at dø og derfor bliver man selvfølgelig også virkelig bange for, at det er dét der er ved at ske. Det er ekstremt ubehageligt og det skal du have hjælp til at komme af med. Det kan sagtens komme når man er stresset og når éns følelsesmæssige system er under belastning, så det er dét jeg tror du mærker.
Selvfølgelig skal man tænke på, at brystsmerter kan skyldes en lang række andre ting og derfor er det vigtigt at du igen får en tid ved din læge og fortæller ham/hende om din situation og præcis hvilke symptomer du har. Så vil du blive undersøgt grundigt for at udelukke at du fejler noget med dit hjerte. I din alder er det heldigivis ret usandsynligt.
Hvis du ikke kan tale med din læge om alt den stress du føler i din hverdag, synes jeg det er vigtigt du får snakket med en anden om dine tanker og følelser. Det er en god idé hvis det er en voksen,så du rigtigt kan læsse af. Det kan være én af dine forældre, din lærer, et andet familiemedlem, en nabo eller noget helt 5. Det skal bare være én du stoler på.
Mht. psykolog kan man nogle gange få en henvisning til én fra lægen afhængig af ens situation og derigennem få tilskud. Du kan jo spørge din læge, når du alligevel fortæller om de andre ting og dine brystsmerter.
De symptomer du beskriver er ikke klassiske for særligt sensitive, mere for folk der er stressede. Men det udelukker selvfølgelig ikke, at du er særligt sensitiv og særligt sensitive bliver nok også lettere stressede, så det hænger måske meget godt sammen alligevel. Særligt sensitive personer bliver utroligt påvirkede af lyde, lys og dufte, andres sindsstemninger og smerte. De har et rigt indre liv og er ofte meget gode til at læse andre folks følelser og behov. Det skal du se som en gave :-)
Du kan læse mere og også finde ligesindede samt skrive til en brevkasse på hsp-foreningen.dk - måske det kan hjælpe dig lidt på vej.
Jeg håber du kan bruge mit svar. Pøj pøj med lægen og skriv endelig igen, hvis du har flere spørgsmål.
God pinse
Mange venlige hilsner fra Mette