Svedig røv

brevkassespørgsmål

Svedig røv

brevkassespørgsmål af
Niels
13 år
Oprettet 7 år 10 måneder siden

Hej brevkasse.

Jeg er en dreng på 13 år der har et problem med svedig røv.

Hvis bare jeg sidder det samme sted i op til 1-2 minutter begynder min røv at svede og det kan man se på stolen. 

Jeg troede at det skete pga. Det det var sommer og varmt men det er stadig ikke holdt op selvom det har været ned til -5 grader udenfor..

Jeg er ikke overvægtig, ca 52 kg og 1.78M høj, jeg gør i bad hver anden dag.

 

Hvad kan hjælpe på mit problem?

 

Svar: 

Kære Niels,

Tak for dit brev.

Det lyder da meget generende.

Man kan have øget svedtendens af flere årsager. Svedproduktionen er styret af vores nervesystem og hormoner, man kan derfor opleve øget svedtendens i stressede perioder og puberteten - dette er helt normalt og vil gå over igen.  

I sjældne tilfælde kan øget svedtendens skyldes underliggende sygdom, men da er det ofte mere udbredt og ikke kun lokaliseret til et sted som i dit tilfælde.

Jeg synes, du skal opsøge din læge med problemet. Du kan evt tage nogle billeder, fx når du skriver, at man kan se det på stolen. Det kan gøre det nemmere for din læge, at vurdere graden af problemet.

Jeg håber, at du kan bruge svaret!

Kh

Lise

LiseLs billede
Lise har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program