stress, slagtilfælde - graviditet? hjælp mig!

brevkassespørgsmål

stress, slagtilfælde - graviditet? hjælp mig!

brevkassespørgsmål af
Anonym
20 år
Oprettet 13 år 7 måneder siden

Kære Brevkasse. jeg skriver herind fordi der er sket meget i mit liv på det seneste. Jeg har en fantastisk kærste og vi er lige flyttet sammen i lejlighed i slutningen af april :) der har været mange ting op til - han mistede sit arbejde og skulle finde et nyt ( han fi ket nyt :) ), jeg havde i forbindelse med min uddannelse fået praktikplads - som jeg så mistede også, og så ville jeg vælge en ny uddannelse til efter sommer ferien og ja så skulle vi jo til og flytte. Et par dage efter vi er flyttet ind, falder jeg om i skolen og går lidt i kramper ( ambulanceredderne tænkte jeg kunne være gravid - men som udgangspunkt sagde de jeg havde noget hjerteflimmer og nok var faldet om pga. hyperventilation). Lægerne tog graviditetstest som var negativ og tog prøver af både hjerte, blod og urin. Men alle så fine ud sagde de. De mener det er stress jeg nu reagere på. Jeg har været utrolig træt siden, og kan bryde sammen ( græde) over ingenting - heldigvis er kærsten der for mig og trøster mig, hvilket betyder alt. Den sidste uge har jeg haft meget kvalme - har næsten ikke kunne spise morgenmad og middagsmad - først derefter begynder jeg at kunne spise. Jeg er også begyndt at få ondt i underlivet efter sex og bare sådan indimellem hvis jeg har bevæget mig for meget tror jeg. ( ingen af os har sexsygdomme). Men det føles måske også som om et kommer lidt fra selve maven - får lidt ondt i den og kvalme når ejg har spist/drukket noget :/ rigtig træls. I midten af april skiftede jeg fra lindynette p piller ( pga. voldsomme brystspændinger) til novynette p piller - startede en dag før på dem da jeg ville ændre ugedagen fra tirsdag til mandag med at tage den sidste pille). Jeg tager mine p piller regelmæssigt - det svinger måske nogle timer fra dag til dag men aldrig mere end 4-5timer!!! Da jeg tog den første pille pakke fik jeg pletblødninger næsten hele måneden :/ men det er jo også en bivirkning ved dem. Ved godt at mine symptomer kan skyldes p pillerne - de giver jo graviditetssymptomer som min læge sagde jeg jeg fortalte om brystspændinger ved de forrige p piller. Men håber I kan give lidt respons på mit brev til jer. Jeg føler bare jeg har behov for lige og snakke det igennem med nogen og få lidt svar.

Svar: 

Hej Med dig.

Tak for dit spørgsmål /brev. Lad os se om vi kan finde hoved og hale i al det her. Der er jo, som du selv skriver, sket en del i dit liv. 

For mig lyder stort set alt det du beskriver som stress symptomer: Du skriver du er træt, og bryder sammen over ingenting, hvilket er helt typisk for stress (egentligt også for depression). Man har også ofte nedsat eller helt manglende appetit. Mange oplever forskellige fysiske symptomer som ondt i maven ( eller som du beskriver, ondt i underlivet). Der er godt nok mange stress symptomer, som overlapper depressions symptomer, så hvis du i øvrigt også synes at du har nedsat stemningsleje ( humør) eller nedsat lyst/ interesse til og for ting og mennesker omkring dig, så er det værd at få undersøgt.

Det virker dog oplagt, at der er tale om stress, da der jo netop, som du selv siger, er sket en masse ting i dit liv og dette kunne sagtens være det der har udløst en reaktion hos dig.

Under alle omstændigheder synes jeg du skal opsøge din læge og få en snak om det og nogle værktøjet til hvordan man bedst muligt håndterer den slags.

Jeg tror hele historien med p-pillerne skal adskilles fra det øvrige og jeg synes ikke det lyder som om du er gravid, men hvis tanken nager dig, så er der kun en ting at gøre, nemlig at tage en graviditetstest, så du kan få det afklaret.

Jeg har her kopieret et par gode råd omkiring stress håndtering fra hjemmesiden www.stressymptomer.com. Det er bare en ud af mange rigtigt hjælpsomme og oplysende hjemmesider om emnet:

 

  1. Lyt til dine indre alarmklokker. De er der og du kan tydeligt høre dem, hvis du ellers tør lytte efter.
  2. Sæt klare grænser hvis du arbejder hjemme. Beslut dig for hvornår din arbejdsdag skal slutte og sluk så for computeren og mobiltelefonen.
  3. Hold op med at tro at du bare lige skal over den næste pukkel og så bliver alting godt. Stress symptomer gentager sig hvis du ikke gør noget aktivt ved din øjeblikkelige arbejdssituation.
  4. Tag 10 indåndinger og vend opmærksomheden mod din vejrtrækning. Det bringer dig i kontakt med din fysiologi og du vil kunne mærke hvis hjertet banker for hurtigt eller du føler dig dårligt tilpas.
  5. Pas på din krop og giv dig selv den respekt du fortjener. En aktiv livsstil med masere af motion er et effektivt værn mod stress symptomer.
  6. Give dig god tid ved middagsbordet. Spis langsomt og bliv siddende lidt før du rydder af og tager fat på dine gøremål.
  7. Bed om hjælp hvis du føler du ikke kan magte din stress symptomer.
  8. Sørg for at få en naturlig døgnrytme. Stå op i god tid om morgenen og begynd at falde til ro 1-2 timer før du går i seng om aftenen.
  9. Sæt en time af hver dag til en afstressende aktivitet som f.eks. at meditere, dyrke Tai-chi eller lytte til afslappende musik – Stress Out Musik kan være en fantastisk hjælp.
  10. Gå en lang tur og lad tankerne vandre.

Jeg håber dette kan hjælpe lidt.

Mange hilsner, Susanne

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program