Streger på maven

brevkassespørgsmål

Streger på maven

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 11 år 11 måneder siden

Hej cyberhus. Jeg er begyndt at få nogle røde mærker på maven sådan langs over maven, vandret. De gør ikke ondt eller noget, men det ser lidt grimt ud, hvad er det? Jeg har tænkt på enten dælle-streger, altså når jeg har siddet ned og lænet mig frem kommer de.. Men jeg er meget slank og vejer det faktisk et kilo for lidt? Jeg træner meget så kunne det være en begyndelse på en sixpack ? Er meget forvirret. Hilsen mig

Svar: 

Kære dig,

Tak for dit spørgsmål. 

Først og fremmest synes jeg det lyder som om, at du er sund og rask og er god til at passe på dig selv med masser af god aktivitet.

Jeg synes du selv er kommet med nogle rigtig gode bud på forklaringen. Specielt hvis man har en lidt følsom hud, kan der meget let komme røde streger der hvor man bøjer sig sammen. Og det er uanset om der er meget eller lidt fedt, for huden vil altid foldes ligegyldig hvad. 

Jeg har aldrig set, at der kommer røde streger på huden når man får six pack, da dette jo er musklen indenunder huden, som bliver større. Derimod kan man, hvis man vokser i størrelse (mest når man tager på i vægt f.eks. under graviditet) få nogle striber i huden(strækmærker). Men jeg synes ikke det du beskriver lyder som dem. 

Hvis du gerne vil have et mere sikkert svar, så synes jeg du skulle vise stregerne til din læge. Det lyder helt ufarligt og jeg kan ikke komme på nogen farlige sygdomme, som skulle give de symptomer. Men gør det, hvis det bliver ved med at genere dig. Læger er vant til at se på og snakke om alle mulige ting, så din læge vil kunne se stregerne og give et bud på hvad det er. 

Håber du kunne bruge mit svar. Hav en dejlig jul - og fortsat god fornøjelse med træningen :-)

Varme hilsner
Gry

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program