To streger

brevkassespørgsmål

To streger

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 7 år 11 måneder siden

Hej jeg er 17 år og har 2 streger på min penis. Mellem de to røde streger mærker jeg huden anderledes. Jeg ved ikke hvad det er. Jeg er i øjeblikket lidt syg (forkølet) og tager penicilin pga mine bumser. Ved du hvad de to røde streger kunne være? 

Svar: 

Hej

De streger du beskriver kan betyde forskellige ting - alt afhængigt af hvordan de ser ud. 

Rødme kan være tegn på infektion. Specielt nu hvor du får penicillin som slår en del af din normale bakterieflora ihjel, er der mulighed for en såkaldt opportunistisk infektion. Dette kan medføre at den inficerede hud føles anderledes, evt gør ondt ved berøring eller at huden "sover". Den type infektion forsvinder somme tider når penicillin kuren er overstået, men kan også kræve behandling. Hvis du har rødme, smerte eller hævelse bør du bliver undersøgt af din læge. 

Hvis du er omskåret så kan cirkulære streger være "ar" efter dette. De kan være stort set usynlige i mange år og så ifm. Fx puberteten blive mere tydelige. Disse streger vil ikke gør ondt og er ikke farlige. 

Hvis stregerne er på langs med penis eller på skrå kan det simpelthen skyldes for stramtsiddende tøj. 

Hvis du er seksuelt aktiv bør du under alle omstændigheder gå til din læge og blive undersøgt for kønssygdomme. Flere af disse han meget få symptomer hos mænd, men kan give din partner svære symptomer. Det er idag nemt og (relativt) smertefrit at blive undersøgt for kønssygdomme. 

 

Jeg håber du kan bruge mit svar

vh Simon

Simons billede
Simon har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program