Spørgsmål om menstruation

brevkassespørgsmål

Spørgsmål om menstruation

brevkassespørgsmål af
Anonym
19 år
Oprettet 14 år 4 måneder siden

Hej Brevkasse, jeg går rundt og er lidt bekymret, fordi min menstruation ikke er kommet til tiden i denne måned. Jeg havde sidst menstruation den 17. juli og det er den 27. august i dag, så jeg er altså gået omkring 10 dage over tid. Jeg tænker lidt, om det kan have noget med mit vægt-tab at gøre. Jeg har nemlig tabt mig omkring 8 kilo i løbet af den seneste halvanden måned. Jeg er ca. 172 cm høj og vejer lige nu 61-62 kilo (det svinger lidt). Kan ophøret/forsinkelsen af min menstruation have noget med mit vægt-tab at gøre? Jeg ved med sikkerhed, at jeg ikke er gravid, da min kæreste og jeg sørger for at beskytte os grundigt hver eneste gang, vi er sammen. På forhånd tak for svaret Med venlig hilsen L.C

Svar: 

Kære L.C.

Tak for dit spørgsmål. Jeg kan godt forstå du undrer dig, da det lyder somom du er vandt til at have helt regelmæssige menstruationer -hvilket jo  ellers ikke er alle forundt.

Hvis du ellers er helt sikker på du ikke er gravid ( 100% sikker bliver man jo kun ved at tage en graviditetstest, da man jo altså godt kan blive gravid uansat hvor grundigt man beskytter sig) så ja, kunne det meget vel være dit noget drastiske vægttab der kunne være forklaringen.

Det er sådan, at fedtvæv producerer det kvindelige kønshormon Østrogen. Derfor kan man opleve når man taber sig, at der kommer blødningsforstyrrelser, hyppigt ved udebleven eller uregelmæssig, sparsom menstruation. Sygeligt tynde kvinder kan helt holde op med at have menstruaationer!!!

Det er et ret stort vægttab du har haft, over ret kort tid, så det er kun naturligt at kroppen "protesterer". Prøv at lytte til den. Det lyder ikke somom du skal fortsætte ad den vej. Det kan være farligt at tabe sig for meget, for hurtigt. Specielt hvis man slet ikke var overvægtig til at starte med, hvilket jeg kan regne ud du ikke har været.

Håber du tænker lidt over det og i øvrigt kan bruge mit svar.

Mange hilsener, Susanne

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program