Små, hvide knopper rundt om øjnene.

brevkassespørgsmål

Små, hvide knopper rundt om øjnene.

brevkassespørgsmål af
Anonym
20 år
Oprettet 14 år 7 måneder siden

Hej brevkasse. Det her er langt fra akut, men jeg har undret mig over dette i noget tid: Jeg har sådan nogle bittesmå (nogle er større end andre), hvide knopper rundt om øjnene. Ved mit ene øje er der f.eks. en samling ude i kanten, en lidt større ind mod næsen, en over øjenlåget og en på det. Det er ikke særlig kønt og kan ligne søvnklatter. Jeg aner ikke, hvad det er, men det er ikke nogle, man kan krasse af eller gøre andet ved. Er det en slags voter? Min lillebror har dem også - bare endnu flere. Jeg har også fået flere i løbet af årene og vil gerne have de stopper nu og forsvinder. Har I nogen idé om, hvad det kan være? På forhånd tak. - Hende, der trods traumer godt kan se.

Svar: 

Hej med dig

Sådan som du beskriver det lyder det som om, de knopper du har er det der hedder "milier". De er gullig/hvide og på str. med ca. et knappenålshovede, nogle gange lidt større. Det er helt normalt at have milier, det har rigtig mange mennesker. De består af fedt og afstødte hudceller. De er, som du selv skriver, ikke sådan lige til at skrabe af, men hvis du synes det er meget generende, kan du få dem fjernet f.eks. hos en kosmetolog. Hun laver et lille bitte snit i huden og presser indholdet ud. Jeg er faktisk ikke klar over, om man kan få dem fjernet hos sin egen læge også (som jo er gratis), men prøv at spørge hos din læge. De er som sagt helt ufarlige og det er ikke nødvendigt at fjerne dem, medmindre du synes det er meget generende.

Håber du kunne bruge mit svar til noget!

Mange hilsener fra Helene

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program