Smerte efter slag mod skinneben

brevkassespørgsmål

Smerte efter slag mod skinneben

brevkassespørgsmål af
Anonym
18 år
Oprettet 8 år 1 måned siden

Hej Cyberhus, 

I tirsdags fik jeg en albue direkte mod skinnebenet efter at jeg sparkede i forbindelse med kampsport. Da det skete havde jeg kraftige smerter. Selvom jeg havde beskyttelse på, har jeg stadig smerter på både skinnebenet og læg, dog har der ikke været hævelse eller blåt mærke. Jeg får smerter når benet er i hvile også når jeg går. Når der trykkes mod læg og skinneben gør det ondt og er ømt. Smerterne er selvføgelig til at holde ud.  Mit spørgsmål er, skal jeg tage hos lægen eller det sikkert ikke noget alvorligt? 

Svar: 

Kære pige 18 år. 

Tak for dit spørgsmål. Det er altid godt at være opmærksom på sin krop og de signaler den sender. 

Du beskriver at du under kampsport sparkede hårdt op i en albue med dit skinneben. Du havde beskyttelses udstyr på, men slår dig alligevel ret kraftigt med smerter stadig i benet efter en uge. Der har dog ikke været hævelse, blåmærker eller andet at se på benet. 

Når jeg høre dette kan det være lidt svært at vurdere præcis hvad der er sket, og som udgangspunkt vil det være nødvendigt lige at se benet og undersøge det for en sikkerhedsskyld. 

Umiddelbart tror jeg ikke at du skal være nervøs for at det er meget alvorligt, men nok bare almindelige smerter der kan komme efter et kraftigt slag. Jeg synes dog at du skal gå til din læge med det og få benet undersøgt, hvis det stadig gør meget ondt som du beskriver i din besked. Da det er den bedste måde at få det vurderet på. 

Håber du kan bruge svaret :)

mvh Julie 

JulieBs billede
Julie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program