Slim ud af skeden!

brevkassespørgsmål

Slim ud af skeden!

brevkassespørgsmål af
Den fortvivlede pige!
12 år
Oprettet 8 år 1 måned siden

Hej, jeg er en pige på 12 år. Tit oplever jeg at der kommer grøntligt/gulligt slim ud af skeden på mig! Og jeg ved ik hvad der sker er det normalt!? Jeg er meget fortvivlet! Håber i kan hjælpe mig.

Svar: 

Hej med dig,

 

Mange tak for dit spørgsmål, det kan være meget svært at skulle spørge om hjælp til noget intimt. Og det er sundt at stille spørgsmål til om de ting der sker med eens krop er normalt eller tegn på sygdom.

 

Udflåd fra skeden, er et resultat af slim fra skeden, som stille og roligt løber ud. Alle kvinder har sekret i skedet. Mængden af udflåd svinger fra kvinde til kvinde. Typisk er der mest udflåd hos unge kvinder, og ofte lidt mere omkring ægløsningen. Til at starte med er slimet klart/hvidt, men efterhånden som det får kontakt med luften, bliver det mere gulligt. Normal slim (skedesekret) lugter ikke meget, og det giver ikke kløe.

 

Der findes nogle tilstande som giver øget udflåd fra skeden, og som kan give andre gener samtidigt. Hyppigste årsag til ændring i udflåd er bakterier eller svamp. Skeden indeholder normalt bakterier, der er med til at beskytte slimhinden ("gode bakterier").

Udflåd kan også være et tegn på seksuelt overført sygdom, når man har haft ubeskyttet samleje.

 

For at stille den rigtige diagnose, og for at svare på om det er normalt, så skal en læge undersøge dig. Hvis du stadig er jumfru, kan du ikke have seksuelt overført sygdom, og så kan det være en god ide at snakke med din mor eller en god veninde. Hvis lægen ønsker at lave en gynækologisk undersøgelse, så er det en god ide at have en veninde eller din mor med derinde, du kan også ønske at du kun bliver undersøgt af en kvindelig læge, hvis du har en mandlig læge.

 

Slutteligt skal siges, at det gælder om at holde området dernede rent, men det skal ikke være med almindelig sæbe. Ofte er det nok at skylle med rent vand når man er i bad, bare udvending, ikke ind i skedet. Men ønsker man at bruge sæbe, er det vigtigt at man bruger speciel "intim sæbe" da almindelig sæbe ødelægge "de gode bakterier".

 

 

Jeg håber det var svar på dit spørgsmål, og beklager ventetiden. Har du flere spørgsmål er du velkommen til at skrive. Hvis du er nysgerrig efter mere information omkring udflåd, så kig her:

https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/kvindesygdomme/symptomer/udflaad-fra-skeden/

 

Mvh David

Davids billede
David har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program