Rødme

brevkassespørgsmål

Rødme

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 9 år 3 uger siden

hej

jeg har i et par år nu, haft problemer med rødme. Det er ikke kun lidt rødme, det er i hele mit ansigt lang tid af gangen, og næsten hver dag. Jeg tænker altid på det, og det er begyndt at blive en utrolig stort problem for mig. Når det sker, vil jeg helst ikke have at folk kigger på mig, jeg lukker mig på en måde inde. når jeg er rød i hovedet, bliver jeg nervøs og tør ikke snakke med folk.

kan det gå over af sig selv? Er der noget jeg kan gøre ved det? Kan man få medicin for rødme?

 

Svar: 

Hej.

Det du beskriver kan være det man kalder Erytrofobi, som er en pludselig stærk rødfarvning af ansigtet, som kommer uventet i situationer som egentlig ikke er pinlige. Ofte har man samtidig kraftig håndsved (palmar hyperhidrose), men ikke alle oplever dette. Håndsved begynder tit i  barneårene, men ofte kommer rødmegenerne i pubertetsalderen, hvilket formentlig passer med det du beskriver.

Ofte er det noget følelsesmæssigt der sætter "anfaldet" igang og det kan have store konsekvenser for ens sociale samvær med andre - præcis som det du beskriver.

Der er to typer af behandling:

- en mindre operation (Torakoskopisk sympatektomi) som er en kikkertoperation i brysthulen hvor man brænder en lille nerve over. Dette bedrer tilstanden hos 90 % af patienterme, men der er også risiko for problemer i forbindelse med operationen.

- Medicin (beta-blokker) kan forsøges, men her er der også risiko for at få uønskede bivirkninger.

Du kan også vente og se om det går over af sig selv. Hvis det er Erytrofobi så vil det typisk bliver værre med tiden.

Under alle omstændigheder synes jeg at det er noget du skal snakke med din egen læge og dine forældre om. Det lyder som om det er noget der fylder meget i din hverdag, og hvis det er denne tilstand så er der altså hjælp at hente. Din læge skal så snakke med dig, og se dit ansigt når du har rødmen. Herefter kan han henvise dig videre til en specialist.

Jeg håber at du kunne bruge mit råd til noget :)

Venlig hilsen Simon

Simons billede
Simon har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program