Prikker på pik?
Prikker på pik?
Hej. Jeg har en masse små prikker i kanten af pikhovedet. Er mega bange for at jeg har fået en sygdom, for min pik lugter også når jeg onanere. Jeg har aldrig haft sex. Plzzz svar, har jeg en sygdom?
Kære dreng 13 år,
Ud fra hvad du skriver, så tror jeg der er tale om det der hedder ''Hirsuties coronae glandis''. Du kan prøve at google det og se om det passer, og eventuelt læse mere om dem. I det at du aldrig har haft sex, vil det ikke være en seksuel sygdom.
Det er små prikker af ekstra hud som er i kanten af pikhovedet. Du kan være født med dem, men de kan også komme i puberteten. De er helt normale og harmløse, og op til hver 5. dreng har dem, så du er bestemt ikke alene om det.
Det at du lugter kan skyldes at du producerer meget talg/fedt under din forhud, og som er en naturligt smøremiddel, og fordi du producerer pre-sperm når du onanerer og bliver ophidset. Begge har en speciel og kraftig lugt, hvilket kan være meget intenst i puberteten.
Jeg håber du har fået svar på dit spørgsmål, og er blevet klogere på din krop. Vil du gerne vide mere, eller har du et helt andet spørgsmål, så skal du være velkommen til at skrive ind til os igen.
Mange hilsner,
Torben - Brevkasserådgiver