PRIKKER?!

brevkassespørgsmål

PRIKKER?!

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 13 år 3 måneder siden

'ello jeg har nogle underlige prikker på min pung som nogle gange begynder at klø helt vildt meget, de er hvide og ligner lidt bumser Det ville være rart med et svar :)

Svar: 

Hej med dig!

Det er godt du skriver herind - jeg kan godt forstå du undrer dig.

Når drenge kommer i puberteten bliver talgkirtlerne rundt omkring på kroppen mere tydelige. De danner et fedtstof som er med til at blødgøre huden og gøre den mere smidig. Det beskytter også huden og hårene. Nogle drenge udvikler mere tydelige talgkirtler end andre og de kan findes både på skaftet og på pungen. De kan let forveksles med små bumser, så jeg tror det er dét du beskriver og dem behøver du ikke bekymre dig om.

Hvis du har haft ubeskyttet sex, dvs. sex uden kondom, kan du ikke være helt sikker på at det ikke er f.eks kønsvorter. Så hvis du har haft ubeskyttet sex, er det en rigtig god idé at gå en tur op til lægen for at blive testet for kønssygdomme.

Jeg håber du kan bruge mit svar!

Bedste hilsner fra Mette

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program