piller

brevkassespørgsmål

piller

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 9 år 7 måneder siden

Hej CB.

jeg får p-piller mod fedtet hud og bumser og har fået det i 3 år nu. 

det er lidt som om de ikke rigtig virker længere ( kan ikke tåle andre mærker har prøvet næsten dem alle så kan ikke skifte)

men jeg får fedtet hud og masser af bumser, med det samme jeg stopper for at få den månedlige pause

så mit spørgsmål er:

 

kan man blive immun overfor p-piller?. 

Svar: 

Hejsa,

Mange tak for dit spørgsmål. Det er godt at du spørger, da man selvfølgelig skal kunne stole på sine p-piller.

De p-piller  du tager er formentlig en kombinations-p-pille, og den mest kendte af disse hedder Diana Mite. De indeholder både østrogen og anti-androgen. Det er meget kompliceret, og jeg vil ikke gå alt for meget i detaljer, men vil dog sige:

Østrogen (og gestagen) i p-pillen påvirker din hormonbalance som styrer din ægløsning, livmoderslimhinde og menstruationscyklus, og den bliver din krop IKKE immun overfor, dvs sige at du er dækket med p-pillerne som beskyttelse imod graviditet.

Mht anti-bumse-effekten, så kan jeg desværre ikke give dig et rigtig godt svar uden at vide præcis hvilken p-pille du tager. Til dem der bruger Diana Mite anbefales det at holde 3-4 måneders pause, når bumserne har lagt sig, og så evt starte op igen, men hvis de sprudler frem så snart du holder pause, så nytter det næppe at holde nogle måneders pause.

Husk at der er andre måder at behandle sine bumser på også, udover disse p-piller. Daglig vask med vand og sæbe, Undgå hudplejemidler, Undgå creme/make up der dækker huden, Presse ”modne” bumser ud (det er altså KUN dem der har det hvide i sig, og som man lige kan trykke ud – dem der kun er røde, og ikke er klar til at trykke ud, dem skal man holde sig langt væk fra, ellers får man sådan et stort rødt mærke).

Jeg håber at du har fået svar på dit spørgsmål.

Mvh

David

Davids billede
David har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program