p-pille pause med pletblødning??

brevkassespørgsmål

p-pille pause med pletblødning??

brevkassespørgsmål af
Sofie
17 år
Oprettet 7 år 7 måneder siden

Hej!

Jeg er en pige på 17 år, og jeg har været på p-piller siden jeg var 16. Min menstruation blev ret hurtigt regelmæssigt, efter den første p-pille periode og jeg har kun prøver at skippe den én gang og der blødte jeg ikke kun i en uge, men i en hel måned da jeg prøvede at skippe den. Min læge og jeg havde misforstået hinanden inden påske, så jeg fik ikke mine p-piller i tide og har været nød til at være på pause i lidt over en måned nu. I går (06/05/2017) begyndte jeg at bløde ret meget, som jeg altid plejer på den første dag i min cyklus, og så selvfølgelig som jeg ved, skal jeg jo tage en pille på første menstruationssmerter efter pause, så det gjorde jeg. Men allerede her til morgen (07/05/2017) er det væk igen og har været det lige siden. Jeg har ingen mavekramper eller humørsvingninger haft, og derfor er jeg rimelig meget i tvivl om det så er min menstruation der lige kom hurtigt forbi? Min læge siger, at det er normalt at menstruationen godt kan være forsinket når man holder pause, hvilket min også har været. Jeg forstår bare ikke hvordan jeg kan gå fra at bløde helt sindssygy den ene dag, og næste dag er det væk igen. Ikke engang en eneste lille plet i trusserne eller på lagnerne... 

Svar: 

Hej med dig.

Tak for dit spørgsmål. Jeg kan forstå at du undrer dig lidt over dine menstruationsblødninger i forbindelse med en p-pille pause, hvor din efterfølgende menstruation kun varede én dag. Det er helt rigtigt som du skriver, at der sagtens kan gå flere måneder fra man er stoppet på p-piller til ens almindelige menstruation er tilbage. Generelt er det sådan med p-piller at de mindsker blødningsmængden. Hvis man har tendens til store og langvarige menstruationer, bliver de således mindre på p-piller, ligesom p-piller som regel også giver færre menstruationssmerter. 

I dit tilfælde tror jeg der er sket det at din almindelige menstruation var ved at starte igen, men da du så startede på p-piller igen er blødningen blevet stoppet af det. Hvilket er fint og fuldstændigt ufarligt. Men måske kan der komme en smule pletblødning de næste par uger.

Så jeg tror ikke de behøver være bekymret, dog synes jeg at du skal tage en graviditetstests hvis der er den mindste sandsynlighed for at du kan være gravid.

Jeg håber du kan bruge mit svar.

Med venlig hilsen

Morten

MortenSs billede
Morten fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program