Oppustet mave

brevkassespørgsmål

Oppustet mave

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 7 år 6 måneder siden

Hej!

Jeg træner i et fitness center, hvor jeg løber, cykler, ror og laver mavebøjninger. Jeg laver ikke rigtig andet kun nogle gange. 

 

Efter hver træning er min mave generelt meget oppustet og det er meget ubehageligt. Jeg tænker om det kan være noget med tarmene der sætter forbrændningen igang? Eller sådan noget. Jeg ved overhovedet ikke hvad det kan være, men følelsen er ikke særlig behagelig. Jeg kan fx. Ikke gå i stramt tøj efter træning, da jeg ligner en gravid pga oppustet mave.

Hvad kan grunden være?

Svar: 

Kære Du

Først og fremmest tak for dit spørgsmål.

Med det du skriver, tænker jeg ikke du skal være bekymret - man kan godt ophobe lidt luft i tarmsystemet når man træner. Dette skyldes formentlig, at blodet transporteres ud i musklerne og dermed væk fra tarmsystemet når du træner. Et godt råd er at huske at spise sundt og varieret, med masser af kostfibre, så har maven det bedst. Så længe du har normal afføring og kommer af med luft, så er det ikke farligt.

Hvis du er i tvivl kan du også tale med din egen læge om det.

Håber det var svar på dit spørgsmål, ellers er du velkommen til at skrive igen.

Vh

Kasper

Kaspers billede
Kasper har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program