Ondt på ydersiden af foden

brevkassespørgsmål

Ondt på ydersiden af foden

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 9 år 5 måneder siden

Hej:)

når jeg løber/går får jeg ofte ondt på ydersiden af venstre fod. Jeg har prøvet forskellige sko der skulle støtte både på indersiden, ydersiden og være neutrale, men der er bare ikke noget der har fungeret for mig. Hvad kan det skyldes og kan jeg på nogen måde få det væk?:)

Svar: 

Hejsa, 

Tak for dit spørgsmål. Det var da mega irriterrende med ondt i foden, jeg håber ikke det påvirker dit aktivitetsniveau for meget. 

Det kunne godt lyde som om, at du har fået en irritationstilstand/betændelsesreaktion ((altså uden bakterier) i senerne i foden, seneskedehindebetændelse. Det bedste du kan gøre er at holde den i ro, så meget som muligt, dvs stoppe med aktiviteten når det gør ondt. Hvis du bruger foden, når den gør ondt, kommer der bare mere betændelse omkring senerne og det tager længere tid før det går over. Og du risikerer, at du ubevidst aflaster i andre led og kan ende med også at få ondt i fx knæ ellerdet andet ben.

Af fodtøj er det bedst at bruge noget, der sidder godt fast på foden - dvs lukkede sko og god aflastning i sålen, sandaler der er lukket omkring anklen og fortil. Hvis de ikke sidder fast, går du ubevidst og spænder i foden, hvilket kan gøre det hele værre. Sko der ikke er gode er fx ballarinaer, klipklappere, converse, de sidder nemlig ikke så godt fast på foden og kan mangle affjedring.

Forhåbentligt vil det gå over blot ved aflastning, men det kræver tålmodighed, da det godt kan tage lang tid, uger-måneder. 

Er du i tvivl eller du på noget tidspunkt kommet til skade med foden fx faldet eller vrikket om, kan det være en god idé at blive tjekket ved læge. Hvis det ikke stille og roligt bliver bedre, bør du også en tur forbi lægen.

Jeg håber det har givet dig lidt svar.

Mange hilsner og god sommer

Eva

Evas billede
Eva fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program