Hej Cyberhus, 

Jeg har det problem at jeg gennem de sidste mange år har haft rigtigt svært ved at komme tidligt op om morgenen. Jeg har prøvet at få lidt søvn og jeg har prøvet at få meget søvn, men det ændrer ikke på noget. Ligeså snart uret er sat til før kl.10 er det så godt som umuligt for mig at komme ud af sengen. Det er så svært få mig at komme op så jeg flere gange var ved at blive smidt ud af gymnasiet pga. fravær. Og nu er jeg faktisk ved at droppe den uddannelse jeg er i gang med fordi jeg simpelthen ikke kan komme op til undervisningen. Det kan godt være at det lyder som almindelig dovenskab eller sløvsind, men det tror jeg altså virkelig ikke på at det er. Når jeg så endelig kommer tidligt op går jeg med kvalme, og sjældne gange opkast, samt hovedpine i de første mange timer af min dag. Jeg ved godt det lyder mærkeligt, men dette er altså kun noget der sker når jeg er tidligt oppe. Det har stået på længe og jeg har gennem årene prøvet at afhjælpe det ved at spise forskellige ting til morgenmad, men det er altså ikke det der er problemet. Jeg går også hele dagen og er helt vildt træt, og falder næsten med garanti i søvn i timerne. Og så gaber jeg konstant! Først efter aftensmaden begynder jeg at blive klar i hovedet og få energien til at lave lektier og gøre rent osv. og jeg kunne sagtens være oppe hele natten, men det er jo der jeg er tvunget til at sove. Jeg har tænkt på om mit psykiske helbred kan have nogen rolle, idet jeg har lidt af en depression i ca. 3 år (som vha piller er ved at aftage) og gennem hele mit liv har haft angst og milde tvangstanker. Jeg har også haft problemer med mine madvaner, og selvom jeg aldrig gik til lægen ville det nok blive kategoriseret som en spiseforstyrrelse. Efter 8 år med disse usunde madvaner er jeg endelig ved at få et normalt forhold til mad. Det jeg tænker kunne spille mest ind er min skræk for andre mennesker, jeg er simpelthen så angst for at være i rum med flere mennesker at jeg konstant sveder, rødmer, har hjertebanken, tørhed i munden, føler mig svimmel og har ondt i hovedet. Dette er endnu mere udtalt hvis jeg skal tale foran en forsamling, uanset hvor lille. Jeg ved ikke om det overhovedet har noget med det at gøre, men mit spørgsmål er bare: Hvordan kan jeg leve et normalt liv og komme tidligt op uden kvalme og at falde i søvn konstant? Er jeg bare et eksempel på en typisk natugle, spiller min psyke ind eller er det noget helt 3.?

På forhånd tak